28/09-14 17:50

Motorvej vil næppe åbne mandag morgenMotorvej vil næppe åbne mandag morgen

Trafikanter forberedes på, at Helsingørmotorvejen vil være spærret i myldretiden mandag morgen.

storybild

(Billede: Local Eyes )

Borgerne skal forberede sig på, at der ikke vil være fri bane på Helsingørmotorvejen mandag morgen.

Søndag eftermiddag oplyser Vejdirektoratet, at "som det ser ud lige nu", vil oprydningen efter brostyrtet ikke være færdigt inden mandag morgen.

Broen ved Egebækvej ved Nærum styrtede lørdag aften delvist sammen i forbindelse med støbearbejde.

Støberiet var gået i gang om morgenen, men ved 21.30-tiden skete ulykken - og en større mængde byggemateriale landede på kørebanen.

Brokollaps: Genåbning af motorvej trækker ud
Brokollaps: Genåbning af motorvej trækker ud

Ingen kom noget til ved kollapset - hverken trafikanter eller arbejdere.

Motorvejen er spærret for trafik i begge retninger mellem Nærum og Gl. Holte.

Strækningen er en af de mest befærdede i Danmark - godt 80.000 biler benytter sig af motorvejen i løbet af et døgn.

I en pressemeddelelse sidst på eftermiddagen søndag minder Vejdirektoratet trafikanterne om, at DSB sætter flere togvogne ind mandag morgen.

Efter omfattende undersøgelser frigav politiet ulykkesstedet først på eftermiddagen søndag, og derefter kunne oprydningsarbejdet gå i gang.

Årsagen til nedstyrtningen er ikke klarlagt.

Motorvejsbro styrtet sammen i Nordsjælland
Motorvejsbro styrtet sammen i Nordsjælland

Konstruktionen af den nye bro skyldes udvidelsen af E 47 Helsingørmotorvejen, så den på en fire kilometer lang strækning kan vokse fra fire til seks spor.

Dette arbejde omfatter blandt andet, at fem broer udskiftes helt.

Status på brobyggeriet er, at man mangler yderligere halvanden bro, oplyser Vejdirektoratet til Ritzau.

- Der vil ikke blive støbt yderligere på disse broer, før vi har en præcis analyse af, hvad der gik galt i dette forløb, siger Martin Østergaard-Nielsen, der er pressechef i Vejdirektoratet.

- Men dette betyder ikke en forsinkelse af projektet, tilføjer han.

Udvidelsen skal være færdig i 2016.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tidligere Miss Danmark overrasker:...
bt.dk
Magnussen får god nyhed efter...
bt.dk
Søren Østergaard kom til at købe...
bt.dk
Peter Schmeichel i modvind: Udbetaler...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx