16/03-18 09:40

Økonom: Den første opsparingskrone er den vigtigsteØkonom: Den første opsparingskrone er den vigtigste

"Renters rente"-effekten kan få din opsparing til at vokse sig større og større som en snebold. Derfor gælder det om at komme i gang hurtigst muligt.

storybild

Hvis renten er højere end inflationen, og opsparingen får tid og fred, kan renters rente få din opsparing til at vokse næsten af sig selv. Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson/arkiv

København. "Renters rente"-effekt kan lyde temmelig kedeligt. Men hvis du forstår at udnytte den, er den rigtig god at være på fornavn med.

Det er nemlig en effekt, hvor din opsparing ikke alene kommer til at bestå af de penge, du selv sætter ind, men også deres renter - og renterne af de renter.

På den måde kan pengene formere sig i sparegrisen, hvis bare du giver dem tid og fred til det.

- Det er verdens ottende vidunder, som Einstein sagde. For i og med at du får rente på rente på rente, jo flere år du venter, får du mere og mere ud af din opsparing, jo længere tid der går, siger Karsten Engmann Jensen, der er privatøkonomisk rådgiver og stifter af pengeministeriet.dk.

Renters rente kan nemlig få din opsparing til at vokse eksponentielt.

Og her går mange danskere galt i byen, fordi de tror, at en opsparing kun er en måde at gemme penge til senere, mener økonomen.

- Mange tror, at man med opsparing gemmer en krone til senere. Men det er ikke det, de gør. De får pengene til at arbejde for sig, siger Karsten Engmann Jensen.

Hvor meget fart, der kommer på "renters rente"-snebolden, vil dog afhænge af, hvor høj en rente du kan få. Og det kommer igen an på, hvordan pengene bliver investeret eller sparet op.

På en almindelig indlånskonto skal du dog ikke regne med, at dine renter gør dig til millionær. For her er renten lav, og inflationen spiser også noget af overskuddet.

Men uanset hvad er det bare om at komme i gang. For jo flere år pengene kan samle renter, og jo større beløbet bliver, jo mere vind i sejlene kan du få.

Derfor skal du helst begynde opsparingen allerede som ung og nyuddannet, selv om det måske frister at bruge pengene med det samme, mener Karsten Engmann Jensen.

- Det er jo ikke særlig sjovt at spare penge i dag, for så går du glip af noget, siger han.

- Men det begynder at blive sjovt, når man kan forklare folk, at hvis de lægger til side, så kan de få pengene til at arbejde selv.

En anden grund til at starte i en tidlig alder er, at jo længere tid pengene kan arbejde, jo mere schwung kan der komme på kurven.

De første par år af opsparingen vil der nemlig ikke ske den store stigning. Men hvis du venter i 20 eller 40 år, kommer der mere fart på kurven, fordi renteindtægten er lagt oven i hinanden så mange gange, fortæller Karsten Engmann Jensen.

- Så hvis du lægger penge til side i 40 år, får du dobbelt så meget ud af dem, som hvis du først begynder at spare op efter 20 år, siger han.

Men hvornår får man så pengene fra opsparings-snebolden, spørger du måske. Og her er det korte svar: Når du ikke kan eller vil vente mere.

Hvis du hæver opsparingen i morgen, får du nemlig ingen "renters rente"-effekt, siger Karsten Engmann Jensen. Men det kan jo være nødvendigt, hvis du skal købe en lejlighed eller har klatgæld, som man altid bør betale af først, siger økonomen.

Men hvis du derimod har nogle opsparingskroner og kan binde dem i eksempelvis aktier eller opsparing med høj rente i længere tid, så er billedet pludselig et andet, forklarer Karsten Engmann Jensen.

Så kan 1000 opsparingskroner til ti procent i rente eksempelvis blive til mere end det dobbelte beløb på ti år - netop på grund af renters rente, siger han.

- Og du får syv gange mere ud af din krone, hvis du gemmer den i 20 år. Det er jo meget, meget mere end efter fem eller ti år, siger Karsten Engmann Jensen.

- Så det stiger hurtigere og hurtigere, siger han.

Fakta: Eksempel på renters rente

- En opsparing på 1000 kroner vil med en rente på eksempelvis ti procent efter tre år blive til 1300 kroner uden renters rente. Men med renters rente vil renterne også trække renter i sig selv. Derfor lander beløbet på 1331 kroner.

- Selv om det ikke lyder af meget, at renters rente har givet dig 31 kroner på tre år, så bliver beløbet større og større som en snebold.

- Efter 40 år er de 1000 kroner eksempelvis vokset til 45.000 kroner. Men uden renters rente havde det kun været 5000 kroner.

Kilde: Karsten Engmann Jensen.

/ritzau fokus/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Blev kendt som 'Mini Me': Austin...
bt.dk
Barcelona-stjernens sidste finale:...
bt.dk
Kraftig brand i villa: Politiet beder...
bt.dk
Chefforhandler: 'Vi ved alle sammen,...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx