Af - 18/01-15 20:24

DMI: Her kommer der sne, tåge og rimglatte vejeDMI: Her kommer der sne, tåge og rimglatte veje

Tåge og glatte veje kan genere trafikken mandag morgen flere steder.

Bildstrecke im Grossformat »

Søndag aften begynder flere vejrforhold at trække op til en ubehagelig kombination, der kan stikke en kæp i hjulet på morgentrafikken flere steder i landet.

DMI har udsendt et tågevarsel, og kombineret med en lav temperatur, kan det ikke blot gå ud over sigtbarheden, det kan også blive hundeglat.

- Det er primært i Jylland, at der er risiko for tæt tåge. Der er nogle huller i skydækket, der giver de optimale forhold for tågedannelse. Der er noget, der godt kan finde på at blive liggende op af formiddagen mandag, siger vagthavende meteorolog ved DMI, Michael Skelbæk, til metroxpress.

Sammen med tågevarslet advarer DMI og Vejdirektoratet om rimglatte veje.

- Der kommer noget nedbør i Midt- og Nordjylland, primært i form af regn, og det kan godt give glatte vejbaner, lyder det fra meteorologen til metroxpress.

Selv om risikoen for tågebanker er størst i Jylland, går Sjælland ikke fri for vejr, der kan genere, når man skal i skole eller på arbejde.

Kilde: DMI

Her er det dog en våd omgang sne, man skal tage højde for i morgentrafikken. Søndag aften indtager fronten med det hvide nedbør Lolland-Falster og senere bevæger sig den sig op over Sjælland.

Sne og slud vil udfordre mandagstrafikken landet over
Sne og slud vil udfordre mandagstrafikken landet over

Både sne og rim- og frostglatte veje kan blive et vedholdende problem mandag. Nær kysterne vil sneen formentlig smelte rimelig hurtigt, men inde midt i Nordsjælland vil snedækket have et lidt længere liv.

- Over det meste af landet stiger temperaturen kun til lige over frysepunktet, lyder det fra DMI.

Hvis man håber på at lufte kælken, så bliver det desværre ikke i denne omgang.

- Det bliver ikke et snekaos med 10-20 centimeter sne. Det bliver nok snarere noget sjasksne, siger meteorolog Michael Skelbæk til metroxpress, og tilføjer, at man kan lave nogle onde, hårde snebolde med mandagssneen.


LÆS OGSÅ: DMI venter rekordhøj vandstand flere steder i landet

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx