20/09-13 13:27

Kvinde fik løn for 6000 timer - mødte aldrig på arbejdeKvinde fik løn for 6000 timer - mødte aldrig på arbejde

Kvinde fik løn for mere end 6000 timers arbejde i kommune, men ingen havde set hende på arbejde.

storybild

En veninde til en svindeldømt servicechef i Ringsted Kommune fik løn for over 6000 timers arbejde. Hun havde dog adlrig været på arbejde i kommunen og er nu idømt et års betinget fængsel, 150 timers samfundstjeneste og tilbagebetaling af 820.000 kroner til Ringsted Kommune. (Billede: Googlemaps)

Østre Landsret har fredag stadfæstet en dom mod en veninde til en svindeldømt tidligere servicechef i Ringsted Kommune.

Dommen mod veninden lyder dermed, ligesom i byretten, på et års betinget fængsel, 150 timers samfundstjeneste og et krav om tilbagebetaling af 820.000 kroner til Ringsted Kommune.

Sagen udspringer af sagen mod den tidligere servicechef, som sidste år blev idømt to et halvt års fængsel ved Retten i Roskilde. Langt det meste af straffen blev gjort betinget, så servicechefen blot skulle afsone tre måneder.

LÆS OGSÅ: Luksusspekulant får flere års fængsel for svindel

Servicechefen blev dømt for mandatsvig og andre forbrydelser til sammenlagt 7,3 millioner kroner.

Servicechefens veninde har modtaget løn fra servicechefen for mere end 6000 timers arbejde. Retten i Roskilde vurderede i januar, at det ikke kunne passe.

Retten fandt det usandsynligt, at kvinden kunne have arbejdet så mange timer for kommunen, fordi ingen andre ansatte på noget tidspunkt havde set veninden på kommunens institutioner.

Med landsrettens stadfæstelse af dommen mod veninden er der sat punktum i sagskomplekset, som har haft et usædvanligt forløb.

LÆS OGSÅ: Bedrager lejede samme lejlighed til otte studerende

Undervejs i sagen mod servicechefen nåede sagens dommer pensionsalderen på 70 år. Men selv om dommeren havde overværet en stribe retsmøder og afhøringen af 55 vidner, så måtte han trække sig og lade sagen køre forfra.

Sagen mod servicechefen endte med, at hun gik til bekendelse og tilstod sin kriminalitet.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tidligere Miss Danmark overrasker:...
bt.dk
Magnussen får god nyhed efter...
bt.dk
Søren Østergaard kom til at købe...
bt.dk
Peter Schmeichel i modvind: Udbetaler...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx