Af Jesper Vestergaard Larsen - 14/10-17 08:36

Usædvanligt og sjældent vejr i efterårsferienUsædvanligt og sjældent vejr i efterårsferien

Endelig en god vejrnyhed: Klart solskin og høje temperaturer venter Danmark i efterårsferien.

storybild

Langebro, efterår, sol, unge, på vej hjem (Billede: Søren Bidstrup)

De mange skolelever, der netop er gået på efterårsferie, kan se frem til strålende vejr. I hvert fald søndag og mandag, hvor det bliver op til 20 grader. Det lover vagthavende meteorolig, Anja Bodholt.

»Det er ikke dårligt. Det kunne i hvert fald se værre ud,« siger hun.

Ferien begynder med en klassisk efterårskombination af gråvejr, dis og småregn lørdag, men i løbet af søndagen klarer det op fra sydvest i løbet af eftermiddagen. Temperaturerne kan snige sig helt op på 20 grader visse steder i landet, og det er ret usædvanligt, siger Anja Bodsholt.

»Det er sjældent, at vi ser så høje temperaturer i midten af oktober,« siger hun.

De høje temperaturer søndag og mandag vil nærme sig rekorden fra 20. oktober 2012, hvor der blev målt 20,4 grader.

»Ellers skal vi helt tilbage til 1949 for at vi har målt så høje temperaturer på den tid af året.«

Kommer der en ny rekord?

»Det kommer lidt an på, hvor hurtigt det klarer op søndag, men jeg tror det ikke.«

Mandag eftermiddag begynder en front at nærme sig, og tirsdag slår vejret over i mere traditionelle efterårsnuancer. Dog er der stadig muligheder for opklaring, og det fine vejr kan komme igen sidst på ugen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx