29/01-15 06:24; Opdateret: 29/01-15 06:42

Kobbertyve forsinker igen S-togeneKobbertyve forsinker igen S-togene

Der kører torsdag morgen ingen S-tog mellem Hundige og Åmarken efter et nyt kabeltyveri.

storybild

(Billede: Polfoto)

For fjerde gang på under en uge skaber et tyveri af kobberfyldte togkabler igen problemer for togtrafikken i hovedstadsområdet.

Natten til torsdag er der blevet fjernet togkabler ved Brøndby Strand, og derfor kører der ingen S-tog mellem Hundige og Åmarken, oplyser DSB.

Fredag, søndag og tirsdag blev togtrafikken også forstyrret af samme grund.

Rejsende på strækningen vil i stedet blive tilbudt transport med busser. Togbusserne stopper på alle stationer på strækningen. DSB gør opmærksom på, at det ikke er muligt at tage cykler med på busserne.

Togkablerne indeholder kobbertråde, som tyvene typisk forsøger at afsætte til skrothandlere. Tyverierne er taget til de seneste år i takt med, at prisen på det efterstræbte metal er steget.

Kabeltyveriet ved Brøndby Strand giver desuden følgende ændringer ifølge DSB's hjemmeside:

Linje A kører hvert 20. minut mellem Hillerød og Åmarken og standser ved alle stationer. Linje E kører hvert 20. minut mellem Køge og Hundige.

Fra cirka klokken 06 kører linje A hvert 10. minut mellem Hillerød og Åmarken og linje E hvert 10. minut mellem Køge og Hundige, mens der ikke vil være tog mellem Ny Ellebjerg og Holte.

/ritzau/


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx