Af Ritzau - 19/12-16 15:43; Opdateret: 19/12-16 21:09

Politiet leder efter flere gerningsmænd til knivstikkeriPolitiet leder efter flere gerningsmænd til knivstikkeri

To mænd er uden for livsfare, efter at de blev stukket med kniv. Politiet kender ikke motivet til overfaldet.

storybild

To mænd på 19 og 23 år er mandag eftermiddag blevet stukket ned i Ballerup. Arkivfoto. (Billede: Free/Colourbox)

Politiet leder efter flere gerningsmænd, efter at to mænd mandag eftermiddag blev stukket ned i Magleparken i Ballerup.

- Vi får klokken 14.04 en anmeldelse om knivstikkeri, og det viser sig, at to mænd er blevet stukket, siger vagtchef Thomas Christensen fra Københavns Vestegns Politi.

Begge mændene, der er 19 og 23 år gamle, er stukket i ryggen, men ingen af dem er i livsfare.

Siden knivstikkeriet har politiet blandt andet set på billeder fra videoovervågning i området.

- Vi kan se, at de mødes med nogle andre, men vi kan ikke se, hvad der sker, siger Thomas Christensen.

Politiet kan mandag aften ikke med sikkerhed sige, om de to mænd er blevet stukket ned på gade, eller om det er sket i en opgang.

Ofrene er begge kendt af politiet i forvejen - også i bandesammenhæng - men politiet er ikke sikker på, om overfaldet har rod i en konflikt i bandemiljøet.

- Umiddelbart er der ikke noget, der tydeligt peger på, at de skulle være banderelateret, siger vagtchefen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx