Af Mads Degn - 25/06-17 13:08

Beruset mand kørte rundt på havetraktor: I traileren havde han fire pigerBeruset mand kørte rundt på havetraktor: I traileren havde han fire piger

"Det er en af de lidt mere morsomme historier," siger vagtchef hos Syd og Sønderjyllands Politi.

storybild

(Billede: Scanpix)

Lørdag aften blev en 48-årig mand fra Rødding i Sønderjylland anholdt og sigtet for at have kørt en havetraktor rundt på offentlig vej i spirituspåvirket tilstand.

Det oplyser Bjørn Pedersen, vagtchef hos Syd og Sønderjyllands Politi, over for BT.

Han fortæller desuden, at der i en trailer sad fire piger i alderen 14-15 år.

»Det er en af de lidt mere morsomme historier, som er ud over det sædvanlige. Manden har ført en havetraktor uden lys, hvor der har været efterspændt en Brenderup-trailer, hvor der sad fire unge piger,« fortæller vagtchef Bjørn Pedersen.

Politiet fik en række anmeldelser fra borgere kl. 23.10, hvorefter de kørte ud og anholdt manden, som ifølge vagtchefen var meget beruset. Herefter fik han foretaget en blodprøve for at kunne fastslå hans promille.

Det vides ikke, hvilken relation den anholdt mand og de fire piger har.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx