Af - 27/01-15 06:43; Opdateret: 27/01-15 16:34

Politisk flertal vil straffe bombetrusler hårderePolitisk flertal vil straffe bombetrusler hårdere

Det skal koste mindst et halvt års fængsel at indtelefonere en bombetrussel, mener Dansk Folkeparti.

storybild

I december lammede en bombetrussel mod Odense Banegård Center juletrafikken. (Billede: Polfoto)

Det skal straffes langt hårdere at stå bag en bombetrussel, ligesom den person, som søndag lukkede Bilka i Odense ved at sige, der var en bombe i varehuset.

Det mener et bredt flertal i Folketinget, skriver metroxpress.

15-årig dreng stod bag Bilka-bombetrussel i Odense
15-årig dreng stod bag Bilka-bombetrussel i Odense

Dansk Folkeparti har et færdigt lovforslag om, at det skal koste minimum et halvt års fængsel, hvis man indtelefonerer en bombetrussel.

- En bombetrussel er særdeles alvorlig og bør straffes hårdt. Det skal ikke tages som en drengestreg, siger retsordfører Peter Skaarup (DF) til avisen.

I dag slipper mange med en bøde og højst 30 dages fængsel. Det var tilfældet i de 36 domme for bombetrusler, som politiet registrerede i de første 11 måneder af 2014. I 2013 havde politiet til sammenligning 20 sager og året før 21 sager.

Bombetrussel i Odense: Hunde undersøger Bilka
Bombetrussel i Odense: Hunde undersøger Bilka

Både SF, S, V og K vil gerne skrue op for straffene, men er modstandere af minimumsstraffe.

De vil dog have gerningsmændene til at betale alle udgifter ved truslen. For eksempel Bilkas mistede omsætning eller den million kroner, som det kostede DSB, da en bombetrussel mod Odense Banegård blokerede juletrafikken sidste år.

- De udgifter bør sendes videre til gerningsmanden. Og så er vi enige i, at straffene er for lave, siger Karina Lorentzen (SF), formand for Folketingets Retsudvalg.

Rigsadvokaten har besluttet, at straffen for bombetrusler skal være et fokusområde, og vil derfor anke en prøvesag til Højesteret.

‘Vi vil gerne have Højesterets vurdering af, hvad straffen skal være i de mere alvorlige sager om bombetrusler,’ skriver statsadvokat Jens Røn til metroxpress.

LÆS OGSÅ: DSB frygter millionregning for bombetrussel

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx