Af Ritzau - 09/12-16 09:07; Opdateret: 09/12-16 09:26

54-årig sigtet for at instruere voldtægter af børn54-årig sigtet for at instruere voldtægter af børn

Børn på Filippinerne blev udsat for seksuelle overgreb, som dansk mand er sigtet for at bestille over nettet.

storybild

Sager om streaming af voldtægter over nettet er svære at bevise, fordi optagelserne ikke bliver gemt på computeren. (Billede: Free/Colourbox)

En 54-årig mand er mistænkt for igennem flere år at have betalt for, at børn på Filippinerne blev voldtaget og udsat for andre seksuelle overgreb, mens han så med over internettet.

Det skriver Ekstra Bladet.

Manden er sigtet for at have instrueret, hvad han ønskede at se. Betalingen skete over internettet.

Den 54-årige sidder varetægtsfængslet frem til 22. december. Men han nægter sig skyldig og har kæret afgørelsen fra Retten på Frederiksberg til landsretten.

Der har de seneste år været flere lignende sager om voldtægt af børn, som bliver streamet live over internettet.

I november blev en 60-årig mand anholdt og sigtet for at have medvirket til voldtægt ved at bestille og betale for seksuelle overgreb mod filippinske børn.

Men ifølge politiet er det vanskeligt at finde nok beviser mod de sigtede til at dømme dem, fordi optagelserne ikke bliver gemt eller downloadet på computeren.

I marts sidste år anholdt Rigspolitiets National Cyber Crime Center, NC3, ti personer i en lignende sag.

Ni af de ti blev løsladt på grund af manglende beviser.

I 2014 blev en nordjyde idømt tre et halvt års fængsel for medvirken til en række overgreb mod børn i Filippinerne. Manden betalte mellem 150 og 300 kroner for at få en anden voksen til at voldtage sagens offer.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Elon Musk om Tesla-problemer: 'Det...
bt.dk
Den er god nok: Dette fags eksamen...
bt.dk
'Kæmp eller tilslut dig': Danske...
bt.dk
Ny forskning: Derfor må du IKKE sove...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx