Af Simon Boas - 11/05-17 21:22; Opdateret: 11/05-17 23:25

To unge mænd svært forbrændt: Kravlede rundt på tog og fik stødTo unge mænd svært forbrændt: Kravlede rundt på tog og fik stød

To yngre mænd er torsdag aften kommet slemt til skade.

storybild

Billedet fra ulykkesstedet. (Billede: Steven Knap - Droto.dk)

Torsdag aften har to yngre mænd fået stød af en kørerledning efter at have kravlet rundt oven på et tog på Vigerslev Godsvej udenfor København.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab til MX.

»Vi har fået et 112 opkald om to personer, der færdes oven på et arbejdstog, og i den forbindelse har fået stød af en kørerledning, mens de færdes deroppe. De er sandsynligvis svært tilskadekomne, den ene mere end den anden, og begge er slemt forbrændte. De har formentlig fået 25.000 volt igennem sig, og det er noget, der typisk er forbundet med overhængende livsfare« lyder det fra vagtchef hos Hovedstadens Beredskab Kristian Læsted.

Han oplyser, at de to mænd nu er overdraget til regionerne, og at man ikke kender nærmere til de to personer tilstand.

Foto: Mathias Øgendahl.

»Vi ved ikke, om de har haft direkte kontakt med ledningerne, men det behøver man heller ikke for at få stød. Når du kommer i nærheden af de her ledninger, så kan der trækkes en lysbue, og man kan få stød igennem sig, selv om man ikke rører ved ledningerne,« lyder det fra vagtchefen, inden han tilføjer:

»Derfor er det så farligt at færdes oven på de her tog.«

Det var ifølge Kristian Læsted en ældre mand, der så de to unge mænd kravle rundt på toget.

Hos Vestegnens Politi bekræfter vagtchef Henrik Moll, at de to mænd er kommet alvorlig til skade, men man kender endnu ikke nærmere til de to mænds tilstand.

MXs mand på stedet fortæller, at de to unge mænd er blevet kørt med politieskorte til et nærliggende sygehus.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx