Af Ritzau - 04/07-17 15:25; Opdateret: 04/07-17 17:00

Ulveflok får landmænd på mærkerne: De skal kunne skydesUlveflok får landmænd på mærkerne: De skal kunne skydes

Planen for ulve tager ikke højde for, at de formerer sig med den hast, vi nu ser, mener landbrugsformand.

storybild

Landmænd skal have mulighed for at skyde ulve for at beskytte husdyr. Det mener Landbrug (Billede: Scanpix/Claus Fisker/arkiv)

Når indvandrede ulve begynder at formere sig i den danske natur i større kuld, er det en trussel mod både landmænd, deres husdyr og brugen af naturen til rekreative formål.

Det mener formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild. Han vil derfor have den eksisterende ulveforvaltningsplan fra 2014 på bordet igen og lavet om.

- Den tager afsæt i, at vi havde nogle få strejfende ulve, som man forventede kunne leve nogenlunde væk fra menneskelig aktivitet. Men når de yngler på den her måde i løbet af ganske kort tid, kan vi stå med et betydeligt antal ulve, som intet har at frygte og ingen naturlige fjender har, siger han.

- Landmanden må ikke engang jage dem, selv om de angriber hans husdyr, og så bliver situationen helt uholdbar.

Det er nye videooptagelser fra Vestjylland af Danmarks første ulvefamilie på formentlig op mod otte unger, der har fået Merrild frem i skoene.

Forvaltningsplanen sikrer ud over at beskytte den fredede ulv også, at fåreavlere kan få erstatning ved ulveangreb, og at husdyrejere kan søge om tilskud til at lave ulvesikre indhegninger.

Men det er ifølge Merrild ikke godt nok i den nye situation.

Han mener derfor, at den kun få år gamle forvaltningsplan skal tage højde for, at der i nogle områder kan forventes et betydeligt større tryk fra ulve end hidtil.

- Som det er nu, er ulven fredet. Men det er uholdbart, at den er det i alle situationer, når antallet af ulve begynder at tage fart, og flere munde skal mættes, siger han.

I Venstre vil man ikke afvise at gøre det muligt for landmænd at skyde ulve. Det kræver dog, at politikerne har et grundlag af viden at stå på først, siger Venstres landbrugs-, miljø og fødevareordfører, Erling Bonnesen.

- Jeg kan sagtens forstå, at landmændene er bekymrede. Ulve har før angrebet får, lam og andre dyr. Derfor er der grund til at være opmærksom på udviklingen, hvor ulvene begynder at få unger, siger han.

Efter sommerferien vil han have undersøgt ulvenes bestand og udvikling i Danmark.

- Så har vi et grundlag at se på reguleringsmæssige tiltag ud fra, så vi kan sikre, at ulvebestanden kan holdes nede i Danmark.

- Jeg kan ikke udelukke, at vi vil gøre det muligt at skyde ulvene, men jeg kan ikke sige ja til det nu. Det skal undersøges nærmere først.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Har du også fået en masse af disse...
bt.dk
Neymar til Madrid? Nu sætter Ronaldo...
bt.dk
Var med på arbejde: Alexandra udtaler...
bt.dk
Ny lov i Sverige: Sex kun lovligt,...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx