21/10-17 15:10

Voldsoffer fik revet øret halvt afVoldsoffer fik revet øret halvt af

En 30-årig mand blev lørdag fremstillet i et grundlovsforhør, hvor han er sigtet for grov vold.

storybild

Et medlem af banden Loyal To Familia er lørdag blevet varetægtsfængslet i 24 dage for et groft overfald i bandemiljøet, hvor ofret fik revet øret halvt af. Free/Colourbox

København. Et medlem af banden Loyal To Familia er lørdag blevet varetægtsfængslet i 24 dage for et groft overfald i bandemiljøet, hvor ofret fik revet øret halvt af.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge sigtelsen fandt overfaldet sted fredag omkring klokken 22 på en ukendt adresse, hvor flere ukendte gerningsmænd stod bag overfaldet.

Den 30-årige mand nægter sig skyldig.

Foruden øreskaderne blev han også ramt i resten af hovedet og pådrog sig en hjernerystelse.

Ekstra Bladet skriver, at den sigtede, der er af anden etnisk oprindelse, havde lommerne dybt begravet i de blå træningsbukser fra Københavns Fængsler, da han tog plads i grundlovsforhøret. På hånden havde han en LTF-tatovering.

Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre.

Anklageren krævede de lukkede døre, blandt andet fordi overfaldet udspillede sig i LTF-bandemiljøet. Ifølge sigtelsen er der en navngiven og flere ukendte medgerningsmænd på fri fod, skriver Ekstra Bladet.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx