Af - 29/03-17 19:19

16-årige Maria vinder over stort dansk rejseselskab: Det kan koste dem rigtig dyrt16-årige Maria vinder over stort dansk rejseselskab: Det kan koste dem rigtig dyrt

En 16-årig dansk pige har vundet en sag over rejseselskabet EF Sprogrejser, der nu risikerer at skulle betale op mod tusindvis af kunder tilbage.

Bildstrecke im Grossformat »

Det store danske rejseselskab EF Sprogrejser risikerer at bløde millioner efter at have tabt en retssag mod 16-årige Maria Cort Rasmussen fra Dragør. Rejsearrangøren er 'overrasket' over afgørelsen og overvejer at gå videre med sagen - selv om de nu har tabt tre gange.

LÆS OGSÅ: Nordjysk konkurs koster rejsekunder 2,2 millioner kroner

I sommeren 2015 glædede Maria Cort Rasmussen sig til sin første rejse på egen hånd. Men kort før afrejsen til engelske Torquay dumpede en ekstraregning fra EF Sprogrejser ind ad brevsprækken. Maria skulle pludselig betale 2.164,77 kroner ekstra for sin sprogrejse, fordi valutakurserne have ændret sig, siden rejsen var blevet betalt. Men det ville hun ikke finde sig i.

- Vi fik et stort chok. Vi blev rystede, skuffede og sure. For vi syntes ikke, det kunne være rigtigt, siger Gert H. Rasmussen om den overraskende ekstraregning til metroxpress.

Sammen med sin datter klagede han over ekstraregningen til Pakkerejsenævnet - og vandt. EF Sprogrejser ankede dommen til Københavns Byret - som også dømte til familien Rasmussens fordel. Nu har Procesbevillingsnævnet afvist EF Sprogrejsers ønske om at anke sagen til Landsretten, og dermed står Byrettens dom ved magt: EF Sprogrejser ikke havde ret til at opkræve valutakurstillægget.

LÆS OGSÅ: Teenager vinder kæmpe lottogevinst - og gør noget helt uventet

Det undrer rejseselskabets administrerende direktør, Niels Bo Daugaard.

'Vi har lige modtaget kendelsen, og vi er ærligt talt lidt overraskede over, at vi ikke kan få sagen for landsretten. Det er en principiel sag for os, og spørgsmålet er ikke tidligere blevet testet ved domstolene. Vi mener stadig, at vi har informeret vores kunder korrekt om risikoen for, at valutastigninger kan medføre et tillæg, som dækker merudgiften på deres rejse. Da sagen både er juridisk og principiel, vil vi vende den grundigt med vores advokat for at vurdere, hvad det næste skridt er,' skriver han i en mail til metroxpress.

Ifølge pakkerejseloven kan danske rejsearrangører pålægge deres kunder yderligere betaling i tilfælde af valutakursudsving, men kun hvis kunden på forhånd kender den præcise beregningsmetode. Det mener hverken familien Rasmussen eller Københavns Byret, at man kunne udfra EF Sprogrejsers betingelser.

Maria Cort Rasmussen betalte aldrig de 2.164,77 kroner, så sagen slutter for så vidt her for hendes vedkommende. Men det gør den bestemt ikke for EF Sprogrejser. Den 16-årige kvinde fra Dragør er nemlig langtfra den eneste, der blev opkrævet den ekstraregning, som de med rettens ord ikke var berettiget til. Og med Procesbevillingsnævnets afvisning af EF Sprogrejsers anke, risikerer rejseselskabet, at hundredvis - hvis ikke tusindvis - af tidligere kunder vil kræve deres valutakurstillæg tilbagebetalt.

LÆS OGSÅ: Uber-ups afslørede hans utroskab - nu forlanger han millioner i erstatning

Det kan ende med en millionregning for EF Sprogrejser.

- Jeg synes, vi er blevet dybt uretfærdigt behandlet. Det her er efter min mening bondefangeri, og jeg synes, at sagen er principiel. Der er mange mennesker, som er blevet ramt af det her og har fået en ekstra omkostning, de ikke havde den mindste forudsætning for at kunne gennemskue på forhånd, siger Maria Cort Rasmussens far, Gert H. Rasmussen, og fortæller, at han er i kontakt med forældrene til flere andre unge, som blev opkrævet valutakurstillægget.

Metroxpress ville gerne have adspurgt EF Sprogrejsers administrerende direktør, Niels Bo Daugaard, hvor mange kunder, rejseselskabet på et forkert grundlag har afkrævet et valutakurstillæg, og hvor mange penge, kunderne i alt har til gode. Vi ville også gerne have svar på, om rejseselskabet ovenpå afgørelsen i Procesbevillingsnævnet selv vil tage kontakt til de berørte kunder og tilbyde dem en tilbagebetaling. Men Niels Bo Daugaard har ikke ønsket at stille op til et telefonisk interview, og da vi sendte ham spørgsmålene pr. mail lød svaret, at han ikke ønskede at uddybe det mailsvar, du kan se ovenfor.

LÆS OGSÅ: Først sagsøgte de dem: Nu indgår Louis Vuitton samarbejde med Supreme

Afgørelsen i Maria Cort Rasmussens sag mod EF Sprogrejser betyder også, at andre rejseselskaber, som arrangerer pakkerejser, risikerer at skulle tilbagebetale valutakurstillæg til deres kunder, hvis de ikke har helt præcise regneeksempler i deres betingelser.

Har du oplevet noget lignende? Så vil metroxpress og BT gerne høre mere. Send en mail til niep@bt.dk, 1929@bt.dk eller skriv en besked til os på Facebook.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx