13/09-13 15:51

34-årig fængslet i rocker-relateret narkosag34-årig fængslet i rocker-relateret narkosag

En rocker blev sidste år dømt i en kæmpemæssig narkosag i Sydsjælland. Nu er der fængslet en 34-årig i sagen for over ni kilo amfetamin.

storybild

En rocker blev sidste år dømt i en kæmpemæssig narkosag i Sydsjælland. Nu er der fængslet en 34-årig i sagen for over ni kilo amfetamin. (Billede: Polfoto)

En stor narkosag i Sydsjælland, hvor en Bandidos-rocker sidste år blev dømt, har fået en udløber.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi anholdt torsdag en 34-årig mand og sigtede ham for overtrædelse af narkolovgivningen.

LÆS OGSÅ: To anholdt for at give dummebøde på 100.000 kr.

Fredag besluttede en dommer ved Retten i Næstved, at han skulle varetægtsfængsles i fire uger.

Den 34-årige er sigtet for at forarbejde og sælge mindst 9,4 kilo amfetamin, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Manden blev fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre. Derfor er det sparsomt med oplysninger om sagen.

Politiet oplyser imidlertid, at sagen om de 9,4 kilo amfetamin er en udløber af en kæmpemæssig sydsjællandsk narkosag, hvor en Bandidos-rocker i oktober sidste år ved Retten i Næstved blev dømt for at indsmugle og videresælge 161 kilo amfetamin.

LÆS OGSÅ: Politiet ransagede rockers hjem og fandt... 0,6 g coke

Bandidos-rockeren blev dømt til anbringelse på psykiatrisk hospital, da retten vurderede at han var psykisk syg.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx