Af - 16/09-13 07:00

Danskerne er nordiske mestre i madspildDanskerne er nordiske mestre i madspild

Danskerne er den befolkning i norden, der oftest smider fødevarer i skraldespanden, viser en ny undersøgelse.

storybild

Danskerne har en kedelig rekord: Vi er det land i norden, der oftest smider mad ud. (Billede: BONNERUP CLAUS / Polfoto )

Det kan godt være, at vi jubler, når vi slår en af vores nordiske naboer i fodbold, men her er en sejr, vi kan være knap så stolte af: Danmark er det land i norden, hvor befolkningen oftest smider mad ud.

Det viser en ny nordisk undersøgelse foretaget af analyseinstituttet SnabbaSvar for Siemens Hvidevarer.

Undersøgelsen viser, at 42,3 procent af danskerne smider mad ud fra husholdningen 1-3 gange om ugen. I Sverige, Norge og Finland ligger tallene på henholdsvis 33,3 procent, 33,1 og 21,7 procent.

LÆS OGSÅ: Ekstremt: Så meget mad går til spilde på verdensplan

Knap hver anden dansker svarer, at den hyppigeste årsag til, at de smider maden ud er, at den har passeret ”mindst holdbar til”-mærkningen, og det lader således til at være én af årsagerne til danskernes førsteplads. Vi læner os nemlig meget mere op ad dato-mærkningen end vores nordiske naboer.

Selina Juul, stifter af foreningen Stop Spild Af Mad, er overrasket over undersøgelsen, for hun oplever, at der er kommet en større bevågenhed omkring madspild:

- Vi har lavet en undersøgelse, der viser, at hver anden dansker har mindsket sit madspild inden for det seneste år. Men selv om folk er ved at vågne op, skal vi stadig holde fokus på problemet.

Hun forklarer, at der netop er udkommet en ny FN-rapport, der viser, at madspild er verdens tredje største klimasynder.

- Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, og hvis vi bliver ved med at producere mad til skraldespanden, så bliver der ikke nok mad til os alle sammen i fremtiden.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx