04/09-13 08:59

34-årig dræbt i soloulykke34-årig dræbt i soloulykke

Mand kørte natten til onsdag af vejen i Voldby i Østjylland og ramte flere træer. Han mistede livet i ulykken.

storybild

En mand har mistet livet i en soloulykke. Det skete i Voldby ved Hammel, da han kørte af vejenog ramte flere træer. (Billede: Googlemaps)

En voldsom ulykke i Voldby ved Hammel i Østjylland kostede natten til onsdag en 34-årig mand fra Risskov ved Aarhus livet, oplyser Østjyllands Politi.

Der var tale om en såkaldt soloulykke, hvor manden kørte af vejen, uden at andre trafikanter var indblandet. De pårørende er blevet underrettet af politiet.

- Klokken 01.09 får vi en anmeldelse om en soloulykke på Viborgvej i Voldby om, at en bil er kørt direkte ind i et træ, fortæller politikommissær Mogens Brøndum til Ritzau.

Da politi og redning nåede frem til ulykkesstedet, kunne en ambulancelæge konstatere, at den 34-årige mand var blevet dræbt på stedet.

Manden kom kørende i vestlig retning ad Viborgvej, da han mellem 20,1 og 20,2- kilometerpælene kørte af vejen.

- Han kører ned ad en stejl græsrabat og rammer flere træer, fortæller Mogens Brøndum.

Politiet afspærrede strækningen efter ulykken, mens der blev foretaget undersøgelser på stedet.

Blandt andet har man haft tilkaldt en bilinspektør, som skal forsøge nærmere at klarlægge årsagen til ulykken.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx