Af Julie Laurs Bundgaard - 14/12-17 22:35

Stort udbrud af fnat: Skole delvist lukket ned og elever sendt hjemStort udbrud af fnat: Skole delvist lukket ned og elever sendt hjem

Eleverne på en skole i Sydsjælland får fri fredag, efter der er blevet konstateret et udbrud af fnat.

storybild

Arkivfoto af en mide set gennem et mikroskop.

Eleverne på en sydsjællandsk skole har fået en uventet fridag. Men det er ikke noget at juble højlydt over. Fridagen skyldes nemlig, at skolen er blevet ramt af skorpefnat.

Det skriver TV Øst.

Torsdag udsendte Annika Bramming, der skoleleder på Kobberbakkeskolen afdeling Sydby i Næstved, et informationsbrev til forældre til eleverne på skolen.

Foto: Screenshot Google Maps

Af brevet fremgår det, at en hel afdeling på skolen er blevet ramt af et fnatangreb, og at man derfor har valgt at holde den berørte afdeling lukket indtil mandag, så den kan blive rengjort og desinficeret.

'Beslutningen om at lukke hele afdelingen kan synes dramatisk, men smitten spreder sig nu så hurtigt, at vi har vurderet, at det mest hensigstsmæssige er at lukke afdelingen og få bugt med smitten,' skriver Annika Bramming i brevet.

Dermed har eleverne fået sig en uventet fridag.

Præcis hvor mange elever berøres af den midlertidige lukning vides ikke med sikkerhed, men ifølge TV Øst er det ikke så lidt.

»Vi har lukket 22 klasser, og det er de klasser, hvor enten elever eller lærere er smittede,« siger Annika Bramming til mediet.

19 af klasserne er specialklasser, som har helt ned til fem elever per klasse, mens de resterende er almindelige klasser, hvor der går en del flere børn.

Fnat er en hudsygdom, som skyldes fnatmider, der graver gange i huden og lægger æg. Sygdommen kommer til udtryk i form af intenst kløende udslæt, der oftest viser sig på håndflader, fodsåler og hovedbund.

Skorpefnat eller norsk fnat som det også kaldes, er en udvidet udgave af fnat. Personer der rammes af denne fnattype har mider, der sidder samlet i skorper udenpå hudens overfalde, men også i huden som ved normal fnat smitte.

Sygdommen overføres fra person til person ved tæt kropskontakt og ses derfor oftest hos børn.

Fnat behandles som regel med en creme, som skal smøreres på hele hudoverfladen undtaget ansigt og hårbund. Derudover skal sengetøj, håndklæder og tøj vaskes ved 60 grader og større beklædningsgenstande og overtøj, dyner, tæpper, puder og madrasser luftes godt og køligt og sættes bort.

Foruden den syge skal alle familiemedlemmer og nære kontakter behandles - også selvom de ikke har kløe, udslæt eller andre tegn på smitte.

Kilde: Sundhed.dk

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

X Factor-vinderne er tilbage fra USA:...
bt.dk
Peter Madsen dømt: Her er anklagerens...
bt.dk
Sexrådgiver får ofte samme spørgsmål:...
bt.dk
Superligaprofil råbte ad dommer: Nu...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx