Af Lars Dinesen - 19/01-15 21:33

Hovedvej spærret: Lastbil lækker slagteriaffaldHovedvej spærret: Lastbil lækker slagteriaffald

Lastbil med slagteriaffald er væltet ved Varde. Listrup Hovedvej vil være spærret i lang tid, siger politiet.

En væltet lastbil syd for Varde giver mandag aften problemer for trafikken i Sydjylland.

- Lastbilen er væltet på Listrup Hovedvej og lækker mave- og tarmaffald fra et slagteri ud over vejen, fortæller vagtchef Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Hvis man får det på sin bil, kan man vaske den 10 gange, uden at det hjælper. Det kræver en gennemgående specialrensning af hele vognen, forklarer han.

Derfor har politiet valgt at afspærre Listrup Hovedvej mellem Ny Listrupvej og Østre Omfartsvej ved Varde.

Vagtchefen har ikke noget bud på, hvornår afspærringen kan ophæves.

- Men det kommer til at tage lang tid, siger han ved 19.30-tiden.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx