03/05-18 07:02

Plant dig til en allergivenlig havePlant dig til en allergivenlig have

Lider du af pollenallergi, er det ikke ligegyldigt, hvad du planter i haven. En biolog giver her sine råd til allergivenlige planter og blomster.

storybild

Roser er gode at have i haven, hvis du er pollenallergiker. Du skal bare huske at gå efter de mere duftneutrale varianter, lyder rådet fra en pollenbiolog. Free/Colourbox

København. Sommeren kan være hård, hvis pollen er din værste fjende, og græsplænen, blomsterne og planterne giver dig stoppet næse og løbende øjne.

Men derhjemme, hvor du selv bestemmer, kan du faktisk plante dig til færre pollen i haven.

Der findes nemlig mange planter, som kan give en mere allergivenlig have, og dem kan Karen Rasmussen, der er biolog hos Astma-Allergi Danmark, pege på.

Når det kommer til blomster, er der eksempelvis en god tommelfingerregel at gå efter:

- Tommelfingerreglen er altid at vælge blomster, der tiltrækker insekter, i stedet for blomster og planter, der er vindbestøvede, fordi de producerer mange pollen, siger Karen Rasmussen.

Det kunne eksempelvis være stedmoderblomster, nelliker, pæoner, roser eller hortensia. Her er der dog også undtagelser.

- Du kan få roser, der dufter ret kraftigt, og duft kan også påvirke folk med følsomme luftveje. Vælg eventuelt blomster, der ikke dufter kraftigt, eller tænk over, hvor i haven du placerer dem, siger Karen Rasmussen, der foreslår, at du holder de stærkt duftende blomster væk fra soveværelsesvinduet.

Derudover kan blomster som margueritter og solsikker være særligt slemme for bynkeallergikere, da blomsterne tilhører samme botaniske familie.

Når det kommer til træer, er der også sorter, som er værre for allergikerne end andre, fortæller Karen Rasmussen.

- Det handler om at undgå de pollentunge træer som birk og hassel, da vi ved, at de producerer mange træpollen, siger hun.

Mange allergikere lider i april og maj af kraftig birkeallergi, og her kan man med fordel vælge andre træer, der afgiver mindre pollen.

- Det kunne for eksempel være frugttræer som vilde æbler og fuglekirsebær, hvis det skulle være danske arter. Andre eksempler kunne også være sorter som lind, lærk eller røn, siger Karen Rasmussen.

Blomsterne på disse træer bliver også bestøvet af insekter, og derfor producerer de ikke mange pollen.

Græsallergi er også en udbredt allergitype, og netop græs kan være svært at undgå i haven. Ifølge Karen Rasmussen kan du dog overveje at anlægge flere områder med fliser eller terrasse.

Der er også andre råd, som kan give luft til græsallergikerne.

- Har man en græsplæne, bør man prøve at slå den ofte, så græsset ikke når at vokse så ofte og producere pollen, siger Karen Rasmussen.

Er du ved at anlægge en græsplæne, kan du med fordel blande græsfrø med mikrokløver, som er bittesmå ærteblomstlignende planter.

Når de fylder i plænen, reducerer det mængden af græspollen i haven, fortæller Karen Rasmussen.

Fakta: Pollenkalenderen herhjemme

- El: fra januar til maj.

- Hassel: fra januar til april/maj.

- Elm: fra februar til maj.

- Birk: fra marts til juni/juli.

- Græs: fra april til september.

- Bynke: fra juni til september.

Kilder: DMI, Astma-Allergi Danmark.

/ritzau fokus/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Pippa Middleton stjal billedet til...
bt.dk
Ny minister overhaler V-top: Er han...
bt.dk
Kørende tog har slået gnister, der...
bt.dk
Borgmester i sorg over Kjeld...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx