Af Ritzau - 02/05-17 16:49

Forsker: Ulve er kommet til Danmark for at bliveForsker: Ulve er kommet til Danmark for at blive

Dna-prøver bekræfter, at den første hunulv har slået sig ned i Vestjylland. Og flere ulve kan være på vej.

storybild

Forskere og frivillige har nu endegyldigt dokumenteret forekomsten af en hunulv i Vestjylland. (Billede: Scanpix/Lars Rasborg)

Det skulle nu være ganske vist, at ulven er genindvandret til Danmark.

Dna-prøver bekræfter nemlig, at en hunulv har slået sig ned i Vestjylland, fortæller seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, Peter Sunde.

- Prøverne viser med så stor sikkerhed, som vi nu kan få, at der er tale om en hunulv, siger han.

To uafhængige afføringsprøver, der indeholder dna fra en hunulv, giver forskerne den vished, de havde brug for.

Samtidig afslører prøverne, at hunulven stammer fra en ulvebestand sydvest for Berlin.

Dermed er der siden 2012 identificeret i alt fem forskellige ulve i Danmark: Fire hanner og én hun.

Flere kan dog være på vej. For ulvene vil højest sandsynlig få unger.

Det er dog ikke sikkert, at det kommer til at ske i år. Men i 2018 kan der være ulveunger i Danmark.

Og selv hvis parret ikke skulle få unger, er det stadig kun et spørgsmål om få år, før der i Danmark vil optræde ikke bare enkeltindivider og par, men også flokke af ulve, mener Peter Sunde.

- De er helt sikkert kommet for at blive. Vores forventning er, at nye hunulve vil indvandre til Danmark i de kommende år som følge af den generelle bestandsvækst syd for den tyske grænse, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx