Af - 19/09-13 15:06; Opdateret: 20/09-13 10:46

Homoseksuelle har sværere ved at få jobHomoseksuelle har sværere ved at få job

Åbenhed omkring seksualiteten kan koste homoseksuelle jobbet og give dårligere trivsel. Derfor er det måske ikke så dumt, når omtrent halvdelen holder deres homoseksualitet hemmeligt på jobbet

storybild

(Billede: Polfoto/Jens Dresling)

Syv ud af ti homoseksuelle i Europa holder deres seksuelle orientering skjult på jobbet, viser en ny undersøgelse fra EU. I Danmark gælder det samme for omtrent halvdelen erhvervsaktive ikke-heteroseksuelle.

Og det gør de måske klogt i det, for dansk forskning viser, at det kan være sværere at få job og ofte forringer livskvaliteten, hvis man åbent fortæller, at man er homoseksuel.

Dermed er det homoseksuelle par, der tidligere på ugen blev kasseret som forpagtere på Sig Hotel på grund af deres seksualitet, langt fra alene.

LÆS OGSÅ: Dansk imam: Man kan godt være både bøsse og muslim

- Det er svært at bevise at ikke-heteroseksuelle bliver diskrimineret. Men vi kan i hvert fald konkludere, at ikke alle medarbejdere har lige adgang til arbejdsmarkedet, siger projektleder Rikke Voergård-Olesen fra Syddansk Universitet, der har forsket i ikke-heteroseksuelle i forhold til arbejdsmarkedet.

Hun forklarer, at årsagen til diskriminationen oftest ikke er ondskab.

- Det er vanetænkning. Vi går automatisk ud fra, at alle er heteroseksuelle, og derfor bliver det ofte akavet, når ikke-heteroseksuelle skal rette folks antagelse, siger hun og forklarer, at det i forbindelse med akavetheden kan koste pladsen til en jobsamtale.

LÆS OGSÅ: Peter prøver Facebook: Hvem vil føde mit barn?

- Hvis de er åbne omkring deres seksualitet for tidligt – som i en jobsamtale – bliver det opfattet som demonstrativt. Venter de for længe risikerer de at blive anset for løgnere, siger Rikke Voergård-Olesen.

LÆS OGSÅ: Dansk imam: Man kan godt være både bøsse og muslim

LÆS OGSÅ: Peter prøver Facebook: Hvem vil føde mit barn?

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx