Af Ritzau - 15/01-17 06:00

Nordsjællandske pendlere taber i nyt takstsystemNordsjællandske pendlere taber i nyt takstsystem

Søndag reguleres takster for rejsekortet. Pensionister, turister og studerende går fri af ændringerne.

storybild

Forbrugerrådet mener, at nye takstændringer går for hårdt ud over pendlere fra Nordsjælland. (Billede: Free/John Stick/colourbox)

Det har ikke været enkelt at regne prisen ud på en tur med rejsekortet på Sjælland.

Fire forskellige slags takster har betydet store forskelle i rejseomkostningerne, men det ændres søndag, hvor alle taksterne bliver samlet til ét system.

Det skal blandt andet sikre, at det altid er billigere at tage rejsekortet, end det er at købe en enkeltbillet.

Men for at selskaberne bag holder samme indtjening, er der rejsende, der skal til at betale mere, end de plejer.

- Der er nogle kunder, der rejser oppe fra eksempelvis Nordsjælland til København, der får det dyrere end i dag, og så er der nogle, der rejser fra Sydsjælland til København, der får det billigere, siger Eskild Thuesen, centerchef i Movia.

De eneste på Sjælland der i første omgang går fri af takstændringerne, er de særlige kort og billetter for pensionister, turister og studerende.

- For de almindelige rejsende og for pendlerne havde vi et godt analysegrundlag, der viste, hvordan vi skulle lave taksterne om. Det har vi ikke, når vi snakker ungdomskort, pensionister og turistbilletter. De grupper kommer senere i en anden etape, siger Eskild Thuesen.

Harmoniseringen af priserne har været længe ventet hos blandt andet Forbrugerrådet Tænk, der har kritiseret de uigennemskuelige takster.

Her er man dog ikke ovenud begejstret for det takstsystem, der er blevet løsningen på problemet.

- Der sker nogle relativt store ændringer for de pendlere, som rejser i hovedstadsområdet, og som tidligere har kunne rejse i alle zoner, siger Lone Fruerskov Andersen, afdelingschef i Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk.

Pendlerne vil både blive begrænset i deres rejsefrihed og blive ramt af de største prisstigninger. Forringelser der ikke står mål med de gevinster, der er ved de nye takster, lyder det.

- Balancen er skæv, siger Lone Fruerskov Andersen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx