Af - 28/03-14 17:32

Politisk kommentator: Det skal Anders Fogh lave nuPolitisk kommentator: Det skal Anders Fogh lave nu

Anders Fogh Rasmussen er blevet afløst af norske Jens Stoltenberg som NATOs generalsekretær, og den tidligere danske statsminister skal finde sig et nyt job

storybild

(Billede: Polfoto)

Fredag eftermiddag blev flere ugers rygter bekræftet: Jens Stoltenberg er NATOs nye generalsekretær. Dermed afløser han danske Anders Fogh Rasmussen, som nu er på jobjagt.

Og ifølge politisk kommentator og chefredaktør på Fyns Amts Avis, Troels Mylenberg, så ved han allerede, hvad han vil. Også selv om Fogh ikke vil melde noget ud.

Nato: Stoltenberg bliver generalsekretær
Nato: Stoltenberg bliver generalsekretær

- Mit gæt er, at han vil sige, at han ikke er kandidat til noget som helst, siger Mylenberg med henvisning til Foghs udtalelser, da rygtet om Nato-jobbet trængte sig på, mens han stadig var dansk statsminister.

- Han er på ingen måde en mand, der er pensions-klar, forsætter Mylenberg.

- Han er ikke en mand, der sætter sit ned og slapper af, eller bare løber ture og sejler kajak mod solnedgangen.

Tværtimod har Anders Fogh gode kort på hånden til et top-job inden for både dansk eller udenlandsk erhvervsliv eller i international politik.

Jens Stoltenberg udnævnes som Foghs afløser i dag
Jens Stoltenberg udnævnes som Foghs afløser i dag

- Efter fem år som generalsekretær har han en stærkt platform. Hans politiske netværk gør ham interessant for enhver virksomhed. Men mit bud er, at han med sin erfaring og CV vil arbejde i internationale virksomhedsbestyrelser eller i international politik. Jeg tror, han er mest orienteret mod det politiske. Der kunne være opgaver i FN-systemet, eller han kunne blive mægler, vurderer Troels Mylenberg.

Ifølge Troels Mylenberg, er der kun få danske virksomheder, der er store nok til at kunne tiltrække Anders Fogh.

- Det er de få største virksomheder. Men han er jo ikke en mand ,der har gjort erhvervskarriere. Han er kendt som en dygtig politiker, men han har ikke vist, om han kan drive forretning.

Fogh raser mod Putin: Det hører ingen steder hjemme
Fogh raser mod Putin: Det hører ingen steder hjemme

Uanset hvor Anders Fogh lægger sin fremtid, kan han se frem til at blive rig, vurderer Mylenberg. Men pengene er ikke den største drivkraft for den erfarne toppolitiker.

- Han vil vægte politik højere end løn. Men det er svært at sige, om hans prioriteter har ændret sig, lyder det fra Troels Mylenberg

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx