16/10-17 11:48; Opdateret: 16/10-17 12:03

Romaer udvist for at campere - får nej til erstatningRomaer udvist for at campere - får nej til erstatning

Landsret afviser at give romaer erstatning, selv om myndighederne brød loven i forbindelse med udvisning.

storybild

Østre Landsret har mandag frifundet Rigspolitiet for et krav om erstatning til udviste romaer. Free/Rune Øgendahl, Ritzau

København. En gruppe rumænske romaer får ikke en krone i erstatning, selv om det stred mod både dansk lov og EU's regler, da de i sommeren 2010 blev anholdt og udvist for at campere på Amager.

Allerede i 2011 valgte Integrationsministeriet at annullere den uretmæssige behandling af i alt 14 EU-borgere.

Men mandag siger Østre Landsret nej til et ønske om kompensation. Dermed frifindes Rigspolitiet for et krav om 6400 kroner til hver af sagsøgerne.

Det var i en stor aktion, at politiet i juli 2010 slog til mod romaer i en teltlejr på Amager Fælled og i et nedlagt postværksted på Amager.

I løbet af 24 timer havde myndighederne eksekveret udvisningen af 23 personer. Det skete med et stempel fra Udlændingeservice. De udviste havde ikke mulighed for at få prøvet deres sag ved en domstol.

Dengang hævdede myndighederne, at blandt andet teltlejren på Amager Fælled var så uhumsk, at fremgangsmåden var i orden.

Fordærvet mad, flasker og gammelt tøj udgjorde ganske enkelt en sundhedsmæssig trussel for København, lød det.

Men den vurdering viste sig altså at være forkert.

Romaerne er nemlig EU-borgere, og deres forbrydelse ligger ifølge Integrationsministeriet under bagatelgrænsen for, hvad man administrativt kan udvise en EU-borger for.

Derfor fik 14 personer, der havde klaget over behandlingen, i 2011 deres udvisning annulleret.

Under sagen i Østre Landsret, som var anlagt af fem af de udviste, har Rigspolitiets advokat insisteret på, sagsøgerne var for sent ude.

- Kravet er forældet. Og så er sagen ikke meget længere end det. Man er kommet for sent med stævningen, sagde advokat Jakob Pindborg.

Mandag formiddag har det ikke været muligt at få oplyst, om det er den omstændighed, der har gjort udslaget, eller om frifindelsen sker af andre årsager.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx