Af nani - 21/08-15 13:30; Opdateret: 21/08-15 13:49

Danskerne skal stemme om EU-retsforbehold 3. decemberDanskerne skal stemme om EU-retsforbehold 3. december

Løkke har sat dato på, for hvornår danskerne skal forholde sig til Danmarks rolle i EU's retssamarbejde.

storybild

(Billede: Polfoto)

Danskerne skal til folkeafstemning 3. december.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har fredag sat dato på, for hvornår danskerne skal stemme om EU-retsforbeholdet.

Det gjorde han efter en såkaldt arbejdsfrokost i Statsministeriet med lederne af de partier, der støtter, at det nuværende forbehold erstattes af en såkaldt tilvalgsordning.

Regeringen og ja-partierne ønsker at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, så Danmark selv bestemmer, hvilke dele af EU's retssamarbejde Danmark skal deltage i, og hvilke dele Danmark skal stå udenfor.

Eksperter undrer sig over tilvalgsaftale
Eksperter undrer sig over tilvalgsaftale

FAKTA: Derfor skal danskerne stemme om retsforbeholdet

Danskerne skal den 3. december stemme om retsforbeholdet. Hovedårsagen er det fortsatte samarbejde i Europol.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har fredag sat dato på, for hvornår danskerne skal stemme om EU-retsforbeholdet. Det bliver den 3. december.

Det gjorde han efter en såkaldt arbejdsfrokost i Statsministeriet med lederne af de partier, der støtter, at det nuværende forbehold erstattes af en såkaldt tilvalgsordning.

* Retsforbeholdet var et af de fire forbehold, som blev forhandlet på plads med EU på et EU-topmøde i den skotske by Edinburgh i december 1992, efter at danskerne havde stemt nej til den såkaldte Maastricht-traktat ved folkeafstemningen 2. juni 1992.

* Maastricht-traktaten og de fire forbehold blev efterfølgende godkendt af danskerne ved folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen 18. maj 1993. De tre andre forbehold er forsvarsforbeholdet, forbeholdet over for euroen og forbeholdet over for unionsborgerskab.

* Retsforbeholdet omhandler opgaver, der i EU's medlemslande ofte varetages af politiet og de retslige myndigheder.

* Det handler blandt andet om samarbejdet på udlændingeområdet, samarbejdet vedrørende grænsekontrollen, det politi- og strafferetslige samarbejde og det civilretslige samarbejde.

* Nye regler betyder, at Danmark risikerer at skulle forlade det europæiske politisamarbejde i Europol på grund af retsforbeholdet. Det er ifølge ja-partierne S, V, R, SF og K hovedårsagen til, at de nu ønsker et ja til at omdanne retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning.

* Alternativet vil også anbefale et ja, men ønsker ikke at være en del af kredsen af ja-partier, som har lavet aftalen om folkeafstemningen. Partiet ser det som et problem, at det er de fem ja-partier, der i deres aftale har bestemt, hvilke dele af samarbejdet Danmark skal med i.

* Europol-samarbejdet omhandler blandt andet en tværnational indsats over for narkotikahandel, menneskehandel, illegal indvandring, hvidvaskning af penge samt terrorbekæmpelse.

* Tilvalgsordningen vil betyde, at Danmark kan sige ja til være med i Europol-samarbejdet og omkring 20 andre områder, mens man siger nej til andre ting, der også tidligere var omfattet af retsforbeholdet.

* Det betyder først og fremmest, at Danmark ikke skal være med i EU's fælles asyl- og indvandringspolitik, selvom danskerne ved folkeafstemningen siger ja til at erstatte retsforholdet med en tilvalgsordning.

* Nej-partierne DF, LA og EL afviser, at det er nødvendigt at ændre på retsforbeholdet, hvis Danmark skulle ønske at fortsætte i Europol-samarbejdet. Danmark kan beholde retsforbeholdet og gøre som eksempelvis Norge og Schweiz, der er med i Europol via en såkaldt parallelaftale, lyder det.

Kilder: EU-Oplysningen og "Aftale om tilvalg af retsakter på området for retslige og indre anliggender".

Aftale om retsforbehold er på plads
Aftale om retsforbehold er på plads

S før forhandling: Retsforbehold bremser terrorbekæmpelse
S før forhandling: Retsforbehold bremser terrorbekæmpelse

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx