Af - 24/05-14 12:44

Flere unge døde efter selfieulykker: Det er moralsk forkertFlere unge døde efter selfieulykker: Det er moralsk forkert

Unge mennesker udfordrer skæbnen ved at tage selfies i nærheden af buldrende tog. Dansk Jernbaneforbund advarer mod trenden.

storybild

Jared Franks video gik verden rundt, da en lokofører sparkede ham i hovedet, mens han var ved at tage en ekstrem selfie.

Jagten på den ultimative selfie kan føre til voldsomme oplevelser, skader og i værste fald døden.

Psykiater: For mange selfies kan være et tegn på sygdom
Psykiater: For mange selfies kan være et tegn på sygdom

Et af de mest grelle eksempler stod den 32-årige amerikanske kvinde Courtney Stanford for. Hun blev i april dræbt i en tragisk trafikulykke, mens hun var ved at lægge en selfie på Facebook med ordene:

- Happy (Pharrels sang, red.) gør mig så GLAD.

Og generelt hænger selfies og tunge transportmidler slet ikke sammen.

Det fik den canadiske Jared Frank at føle på egen krop, da en lokofører på dramatisk vis sparkede ham væk fra et buldrende tog, mens den unge mand var ved at forevige øjeblikket med sin telefon.

I onsdags ville en ung indisk mand forsøge sig med en lignende selfie. Han stillede sig på på jernbanen, fandt telefonen frem og fotograferede sig selv med et tog i hastig fart i baggrunden.

18-årige Nikolaj tager 100 selfies om dagen: Jeg er ikke syg
18-årige Nikolaj tager 100 selfies om dagen: Jeg er ikke syg

Uheldigvis nåede den 15-årige dreng ikke at komme væk fra jernbanen i tide. Han blev ramt og afgik ved døden senere på dagen, rapporterer Gulf News.

Lignende situationer er set i Danmark.

Den 53-årige lokofører Karl Frederiksen styrede sidste år et tog mod Fredericia, da en ung mand med kamera pludselig befandt sig på skinnerne foran toget. I sidste øjeblik sprang manden væk fra skinnerne, men den chokerede oplevelse resulterede i psykologsamtaler og en kort sygeperiode for lokoføreren.

- Hvis han var snublet, så skulle jeg leve med det resten af livet. Og det var tre uger af mit arbejde, der blev unødvendigt spildt på grund af sådan nogle drengestreger, fortalte han efterfølgende til Avisen.dk

Farlig trend hitter på Instagram
Farlig trend hitter på Instagram

Dansk Jernbaneforbund advarer imod trenden med selfies foran tog.

- Det er moralsk forkert. En ting er, at det går ud over personen selv. Men det kan altså også gå ud over andre mennesker. Der kommer et umiddelbart chok for lokoføreren, også selv om der ikke sker noget, og det kan sagtens sætte noget ubehageligt i gang i underbevidstheden, der gør, at man er mere modtagelig overfor lignende hændelser i fremtiden, siger Søren Bæk fra forbundets pressetjeneste.

Også fra Banedanmark lyder opfordringen til de unge, at jernbanen ikke er sted, hvor man skal lege.

Kender du nogen, eller tager du selv disse ekstreme selfies? Fortæl os hvorfor på news@mx.dk

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx