Af - 27/10-13 16:23; Opdateret: 27/10-13 17:03

Nyt spil: Danske knægte tjener formue på få dageNyt spil: Danske knægte tjener formue på få dage

En gruppe unge danskere boede blandt andet i et tomt klasselokale i månedsvis og optog et millionlån i banken, mens de arbejdede på at udvikle deres computerspil. Nu er det færdigt, og salget går over al forventning.

storybild

Det var svært at få armene ned, da Beta Dwarf endelig fik lanceret Forced efter tre års produktion. Medejer Steffen Kabbelgaard sidder forrest i billedet til venstre. (Billede: Beta Dwarf)

For tre år siden boede Steffen Kabbelgaard og syv andre nyuddannede drenge i et tomt lokale på Aalborg Universitet. Ingen vidste, at de boede her, men de arbejdede i døgndrift på deres drøm - at udvikle og færdiggøre computerspillet Forced.

Vi spoler tiden tre år frem, og lokationen er nu Københavns Nordvestkvarter. Steffen og de andre har svært ved at få armene ned, og de skal ikke længere bekymre sig om deres milliongæld til banken. De har nemlig lige udgivet deres spil, og det går over al forventning. Siden lanceringen torsdag aften er der allerede omkring 40.000, der har downloadet det, mens to en halv million kroner indtil videre er trillet ind på den slunkne konto.

- Det er meget, meget vildere, end jeg havde forventet. Man siger jo, at en ung spilvirksomhed, som ikke har udviklet noget før, skal være glade for bare at gå i nul økonomisk. Men vi er allerede der, hvor vi har råd til at videreudvikle i et helt år, siger 28-årige Steffen Kabbelgaard til mx.dk og tilføjer, at han og firmaet BetaDwarfs anden medejer nu kan indfri deres milliongæld.

LÆS OGSÅ: GTA 5 slår alle rekorder: 4,5 milliarder på et døgn

Første punkt på dagsordenen er nu at gøre spillet bedre, men den store succes giver også mulighed for at udleve planerne om at gå i krig med at lave en efterfølger. Inden da skal holdet dog lige bruge lidt tid på at komme sig oven på lanceringen.

- Vi har ikke rigtig fattet det endnu. Vi sad oppe hele natten mellem torsdag og fredag, og vi kunne ikke lade være med at løbe rundt i lejligheden, siger Steffen Kabbelgaard.

Historien gik viralt
Succesen skyldes måske til dels, at Forced fik en del opmærksomhed, da Steffen delte Beta Dwarfs historie på de populære net-medier Reddit og Imgur. Historien om de unge programmører, der illegalt boede i et klasselokale i syv måneder, før de blev opdaget. Om at de derefter fandt det billigste hus, der kunne lejes i Danmark, og boede sammen i Karlslunde, til pengene var brugt op. Om at de i tre år blev ved og ved, og til sidst lånte en million kroner i banken for at gøre drømmen til en realitet.

Historien om, at drømmen blev en realitet, gik rent ind hos de over en million mennesker, der har set opslaget. Og selvom det indimellem så mere end svært ud, har Steffen selv været stærk i sin tro på projektet gennem alle tre år.

- Det har jeg absolut. Men jeg har måske ikke haft høje forventninger til det. Vi har nogle venner i Tyskland, som lancerede et spil for nogle måneder siden. De solgte 4.000 kopier, og er gået helt på røven nu. Det var hårdt at se på, siger han.

Men sådan skulle det altså ikke gå for BetaDwarf og Forced, der her i løbet af de første par dage har fået nogle ganske hæderlige anmeldelser. Spillet selv er i bund og grund baseret på historierne om de gamle gladiatorer, mens det er krydret med nogle elementer, man finder på tværs af flere spilgenrer.

- For spilkendere vil folk nok først tænke, at det bare er Diablo. Men det har en mere arkade-agtig følelse, fordi man skal starte forfra, når man dør. Så man kan kalde det en blanding mellem Diablo og Super Mario, siger Steffen Kabbelgaard og tilføjer, at spillets er bedst, når man er flere, der spiller sammen.

Forced er udgivet på platformen Steam, og det kan spilles både på PC, Mac og Linux. Beta Dwarf er dog i dialog med både Sony og Microsoft om at lancere spillet på deres kommende konsoller, mens der er en aftale i hus med Nintendo. I mellemtiden kan man hente det til sin computer for knap 85 kroner her.

Se traileren til Forced herunder:

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Morgan Freeman beskyldt for...
bt.dk
Stort dansk firma advarer: Svar ikke...
bt.dk
Rektor efter aflysning af sidste...
bt.dk
For snurrende kameraer: Deltager i TV...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx