Af - 21/06-17 19:38

19-årige Petrine sporløst forsvundet: Sidste livstegn i mandags19-årige Petrine sporløst forsvundet: Sidste livstegn i mandags

19-årig gymnasieelev har været væk siden mandag aften. Hendes far har en bøn til sin datter: Kom hjem nu.

storybild

Petrine forsvandt mandag aften.

Sydøstjyllands Politi har onsdag eftermiddag efterlyst den 19-årige gymnasieelev Petrine Rosenlund Stryhn, der har været væk siden mandag aften. Hendes far, Mads Stryhn har en bøn til sin datter: Kom hjem nu.

Efter politiet onsdag efterlyste Petrine Rosenlund Stryhn fra Fredericia, har familien til den 19-årige pige modtaget adskillige henvendelser fra borgere, der er interesseret i at hjælpe. Det fortæller Petrine Rosenlund Stryhn far, Mads Stryhn.

- Vi ved endnu ikke, hvor mange henvendelser politiet har fået, efter de har efterlyst hende, men rigtig mange har tilbudt deres hjælp, og vi er lige nu i gang med at iværksætte en eftersøgning af hende. Et eller andet skal vi prøve, fortæller han til BT.

Ifølge politiet forlod Petrine Rosenlund Stryhn sit gymnasium i Fredericia i nedtrykt tilstand mandag, og det kan ifølge Mads Stryhn skyldtes flere ting.

- Hun skulle til en eksamen mandag, og den var hun ikke så glad for, og så går hun meget op i sin sport, som hun er ærekær omkring. I weekenden fik hun en skade, der betyder, at hun ikke kan være med til en konkurrence den kommende weekend. Og det kan måske være en kombination af de to ting, fortæller han.

De sidste livstegn, man har fra Petrine Rosenlund Stryhn, er mandag aften klokken 18.33, hvor hendes telefon løb tør for strøm. Siden har ingen haft kontakt til hende. Mads Stryhn er dog overbevist om, at der ikke er sket datteren noget.

- Hun har en fysik ud over det sædvanlige, og hun har været spejder hele sit liv, så hun kan sagtens klare at overnatte i naturen. Men vi vil bare gerne have hende hjem hurtigst muligt, så hvis nogen ved noget, så må de gerne kontakte politiet med det samme, siger han.

Mads Stryhn har også efterlyst sin datter i et Facebook-opslag, der i skrivende stund er blevet delt knap 3000 gange, mens mere end 250 mennesker har kommenteret opslaget.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx