Af Maria Christine Madsen,Laura Rode Nygaard - 12/02-18 15:57

Grand Prix-vinder bliver konstant sammenlignet med Hollywood-stjerne: 'Det er ikke noget nyt'Grand Prix-vinder bliver konstant sammenlignet med Hollywood-stjerne: 'Det er ikke noget nyt'

Kan du se det?

Overvældet 'viking' vinder Dansk Melodi Grand Prix:

Da den danske sanger Rasmussen med sit store fuldskæg og røde hår lørdag aften indtog scenen til dette års Melodi Grand Prix og sang sin viking-inspirerede sang, var der flere seere, der mente, at han havde en slående lighed med en anden person.

Nemlig Tormund Giantsbane fra den populære tv-serie 'Game of Thrones'.

Da BT søndag formiddag møder den nykårede Melodi Grand Prix-vinder, kigger Jonas Flodager Rasmussen – som er hans fulde navn – først lidt uforstående, da han bliver præsenteret for sammenligningen.

»Jeg kan slet ikke se, at vi ligner hinanden,« siger han, før han bryder ud i et skævt grin:

»Jo, det kan jeg godt se. Og det er ikke noget nyt, at folk mener, vi ligner hinanden. Det har jeg i den grad hørt før. Jeg har haft fuldskæg og langt hår det meste af mit voksenliv, så lige siden Tormund kom ind i serien, har venner og bekendte sagt, at jeg 'totalt ligner Tormund', hvilket jeg selv bare synes er fedt, for han er jo røvsej.«

Faktisk er tv-serien 'Game of Thrones' en af de serier, den 33-årige sanger fra Langå følger rigtig meget med i.

»Folk kan sammenligne mig alt det, de vil, med Tormund. Det har jeg intet problem med, for han er vildt sej, og skuespilleren (Kristofer Hivju, der spiller Tormund, red.) spiller pissefedt,« siger han og tilføjer:

»Jeg elsker den serie, så 'bring it on'.«

Rasmussen skal forsvare de rød-hvide farver, når det europæiske Melodi Grand Prix afholdes i Portugal til maj.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk sports-komet scorer vild...
bt.dk
Kendt dansk burgerkæde lukker
bt.dk
Kongehuset deler brev fra dronning...
bt.dk
Vred mand tiggede på gaden: Da...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx