24/09-13 09:55; Opdateret: 24/09-13 12:04

19-årig om knivstik: Jeg har gjort noget dumt19-årig om knivstik: Jeg har gjort noget dumt

En 19-årig mand, der har meldt sig selv i drabssag fra Forum på Frederiksberg, nægter drab, men erkender vold.

storybild

En 19-årig mand, der har meldt sig selv i drabssag fra Forum på Frederiksberg, nægter drab, men erkender vold. (Billede: Polfoto/Jakob Jørgensen)

En 19-årig mand er sigtet for manddrab for at have stukket en 18-årig mand ned ved Forum mandag eftermiddag på Frederiksberg i København.

Den 19-årige nægter sig skyldig i sigtelsen, men erkender grov vold, siger hans forsvarer i et grundlovsforhør tirsdag morgen i Retten på Frederiksberg.

Ifølge drabschef Jens Møller, Københavns Politi, er den anholdte ikke kendt af politiet i forvejen. Den 19-årige meldte sig selv til politiet.

- Han har ringet til os kort før klokken 19 og fortalt, at han har gjort noget dumt og har noget med knivdrabet at gøre, siger Jens Møller til Ritzau.

LÆS OGSÅ: 19-årig anholdt for Forum-knivdrab: Meldte sig selv

Den unge mand gennemgik mandag aften en såkaldt personundersøgelse og fik lejlighed til at tale med sin forsvarer, inden politiet gik i gang med at afhøre ham.

Knivstikkeriet skete ved Rosenørns Allé mellem handelsgymnasiet Niels Brock og Forum metrostation.

Ofret er en 18-årig mand fra Brønshøj, der blev ramt af ét knivstik i brystet. Selv om en kammerat kørte ham på Rigshospitalet i sin bil, lykkedes det ikke lægerne at redde den 18-åriges liv.

Politiet har talt med nogle vidner, men vil gerne have flere henvendelser fra folk, der måtte have set noget i området omkring tidspunktet klokken 13.40.

- Det, folk ikke ved, er, at de kan have været en del af det. Det syner måske ikke af andet, end at to personer står og diskuterer og bagefter løber derfra i hver sin retning, siger Jens Møller.

Folk med oplysninger kan ringe til Københavns Politi på telefon 114.

LÆS OGSÅ: 19-årig anholdt for Forum-knivdrab: Meldte sig selv

LÆS OGSÅ: 18-årig død efter knivstik - 19-årig melder sig selv

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx