13/10-17 08:34; Opdateret: 13/10-17 16:56

Politi: Bandemedlemmer havde planer om skyderiPoliti: Bandemedlemmer havde planer om skyderi

To mænd er varetægtsfængslet for drabsforsøg og våbenbesiddelse. Politiet mener, at de planlagde skyderi.

storybild

To bandemedlemmer er blevet varetægtsfængslet for drabsforsøg og våbenbesiddelse. Politiet er meget fåmælt om sagen, men oplyser at man mistænker mændene for at have planer om at skyde mod nogle andre. Free/Colourbox

Helsingør. Nordsjællands Politi har natten til fredag anholdt to unge mænd i området omkring Allerød. De er sigtet for våbenbesiddelse og drabsforsøg.

Mændene på 19 og 20 år blev anholdt efter en kort biljagt.

Ved et grundlovsforhør i Retten i Hillerød blev de to bandemedlemmer varetægtsfængslet i fire uger.

- Vi mistænker dem for at ville skyde mod nogle andre, siger politiinspektør Lau Thygesen fra Nordsjællands Politi.

Af hensyn til den videre efterforskning blev grundlovsforhøret holdt for lukkede døre. Af samme grund vil Lau Thygesen fredag eftermiddag ikke oplyse flere detaljer om sagen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx