Af Ritzau - 23/05-17 09:45

Dansk vovehals venter på solen på Mount EverestDansk vovehals venter på solen på Mount Everest

Rasmus Kragh opgav mandag drømmen om at bestige Mount Everest uden brug af kunstig ilt.

storybild

Siden danske Rasmus Kragh mandag måtte droppe drømmen om at bestige Mount Everest uden brug af kunstig ilt, har han opholdt sig i cirka 7700 meters højde. (Billede: Reuters/Navesh Chitrakar)

Siden danske Rasmus Kragh mandag måtte droppe drømmen om at bestige Mount Everest uden brug af kunstig ilt, har han opholdt sig i cirka 7700 meters højde.

Det lyder det ifølge hans Facebook-side tirsdag morgen dansk tid.

- Planen for i dag er at vente på at solen står op, hvorefter han så vil pakke lejren sammen og bevæge sig ned til Advanced Basecamp. Det kommer til at tage det meste af dagen, og han vil sandsynligvis ikke være fremme før sidst på eftermiddagen eller i aften, lyder det.

Rasmus Kragh besluttede sig mandag for at vende om på grund af en storm.

Bjergbestigeren valgte at tage turen, fordi det kun er lykkedes få at nå bjergets tinde alene og uden kunstig ilt.

Det fortalte Michael Møllegaard, der er en del af projektet "Viborg på Toppen" og medarrangør af turen, søndag.

- Han gør det, fordi det ikke er noget, ret mange andre har gjort. Rasmus er en, som godt kan lidt at udfordre sig selv og prøve sine grænser af, sagde han til Ritzau.

- Rasmus' ønske og ambition har været at bestige bjerget så ægte som muligt uden hjælpemidler som kunstig ilt.

I alt har 17 danskere besteget Mount Everest siden 1995, hvor den første nåede toppen. Der har ikke været en dansker helt oppe siden 2014.

Dette års ekspeditioner mod toppen har indtil videre været udfordret af dårligt vejr og kraftig vind, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Alene denne weekend har fire personer mistet livet.

Der har været dødsfald på begge sider af bjerget, har den amerikanske blogger og bjergbestiger Alan Arnette skrevet i en opdatering.

- Mens der er få detaljer omkring dem, ser det ud til, at dødsfaldene hang sammen med højden og ikke vejret.

Den nuværende sæson slutter i maj. Nepal har givet 371 bjergbestigere lov at forsøge sig mod toppen. Knap 200 af dem har taget turen op ad nordsiden fra Tibet, skriver Reuters.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx