08/10-14 06:28

Danske politihunde sendt til skuddrama i MalmøDanske politihunde sendt til skuddrama i Malmø

En person er i livsfare og to andre er såret efter nyt skyderi Malmø. Svensk politi bad om dansk hjælp.

Tre unge mænd er natten til onsdag blevet ramt af skud i Malmø, og i forsøget på at finde beviser i sagen bad svensk politi kollegerne i København om hjælp.

- Vi bliver ringet op af vagtlederen fra Skåne og Blekinge Politi. På grund af den her alvorlige skudepisode ville de gerne låne en af vores hundepatruljer, siger Henrik Stormer, vagtchef ved Københavns Politi, til Ritzau.

Og da det var en rolig aften i de københavnske gader, blev en vogn med to betjente og to hunde sendt over på den anden side af Øresund klokken 2.15.

- Hundene skulle hjælpe med at afsøge gerningsstedet i centrum af Malmø, fortæller vagtchefen.

Politihund redder 64 årig kvinde
Politihund redder 64 årig kvinde

Tidligt onsdag morgen har patruljen fortsat ikke vendt snuden hjemad.

- Det lyder også som en ganske alvorlig sag, siger Henrik Stormer.

Det er anden gang på under et døgn, at der bliver affyret skud i Malmø.

Politiet blev alarmeret om det seneste skyderi klokken 00.15. En person er i livsfare efter skud i brystet. To andre er også blevet ramt, men de er uden for livsfare. De tre skudofre er alle i 20'erne og indlagt på samme hospital under politiovervågning.

Politiet har endnu ikke foretaget anholdelser i sagen, skriver nyhedsbureauet TT.

Politihund finder Bo i god behold
Politihund finder Bo i god behold

Tirsdag eftermiddag, mindre end 12 timer tidligere, blev en teenagedreng skudt i nærheden af Malmøs stadion.
Begge skudepisoder efterforskes som drabsforsøg.

- Vi kommer helt sikkert til at se på, om der er en forbindelse eller ej mellem de to hændelser, siger Erik Jeppsson, vagtchef ved politiet i Malmø til avisen Sydsvenskan.


/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Meghan Markle fik specialfremstillet...
bt.dk
Offentligheden havde ingen adgang:...
bt.dk
I smerter før storstilet arrangement:...
bt.dk
Tidligere skovrider med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx