Af Ritzau - 30/03-17 15:25; Opdateret: 30/03-17 18:05

Pape: Ikke så nemt at hjemsende kriminelle udlændingePape: Ikke så nemt at hjemsende kriminelle udlændinge

Sidste år blev færre kriminelle udlændinge sendt til afsoning i udlandet. Justitsministeren håber på stigning.

storybild

Det er ikke så enkelt at sende kriminelle udlændinge hjem til afsoning, lyder det fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K). Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Lafur Steinar Gestsson)

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er ikke tilfreds med, at færre kriminelle udlændinge sendes hjem for at afsone deres straf. Sidste år blev 26 sendt til et fængsel i hjemlandet.

Året før var det 29. Og året før igen, i 2014, var det 31. Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen finder udviklingen dybt bekymrende. Og det er da heller ikke regeringens plan, at det skal gå den vej, lader Pape forstå.

- Vi vil gerne sende flest muligt ud. Men det handler meget om, hvor lang dom de har - om papirarbejdet kan gå sin gang. Så det er ikke helt så enkelt, som det kan lyde til, siger Pape til Ritzau.

- Men nu er vi ved at arbejde med fængselspladser i udlandet, så folk kan komme direkte derned og afsone. Det håber jeg meget lykkes.

Spørgsmål: Hvad vil du gøre for at få tallet i vejret?

- Det bedste, vi kan gøre, er at få processerne til at gå hurtigere. Men hvis folk skal ind og sidde to-tre måneder, så kan det papirarbejde, der er, simpelthen ikke nås, før de lukkes ud igen.

- Men nu har vi givet nogle knapt så lukrative forhold at afsone under. Det kan også være med til, at folk afholder sig fra kriminalitet, siger justitsministeren.

Det er en henvisning til nye regler, der blandt andet betyder, at udenlandske indsatte ikke kan komme på AMU-kurser.

Spørgsmål: Socialdemokratiet mener, at stigningen under deres regeringstid skyldtes, at de socialdemokratiske justitsministre gjorde meget for at presse landene til at tage imod de kriminelle. Burde du ikke også gøre det?

- Socialdemokratiet mener, at alt var bedre den gang, og de havde gjort det hele på den halve tid.

- Vi ser bare nogle stramninger nu på både udlændinge- og retsområdet, som jeg ikke lige mindes, at de gode folk gjorde, da de selv sad der.

Spørgsmål: Hvordan vil du gerne have, at statistikken ser ud om et år?

- Jeg vil bare gerne have, at flest muligt bliver udsendt. Det må være sådan, at kriminelle udlændinge skal hjem og afsone. Men det handler også om, hvor mange der er, og hvad mulighederne er for at sende dem hjem.

Spørgsmål: Betyder det, at du forventer at se en stigning i år, med de stramninger, vi har se?

- Jeg forventer da, at vi kan få flere hjem. Men det er klart, at jo mere vi strammer skruen, jo flere kommer også til at sidde i fængsel. Og hvis de sidder på korte domme, er det svært at sende dem hjem.

- Så det bider lidt sig selv i halen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx