Af Ritzau - 12/01-17 19:19; Opdateret: 12/01-17 19:35

FOA: Vurdering af ansattes trivsel er ikke papirnusseriFOA: Vurdering af ansattes trivsel er ikke papirnusseri

Ældreminister Thyra Frank sender et dårligt signal i sag om arbejdspladsvurderinger, mener fagforeningen FOA.

storybild

Ældreministeren signalerer med sine kopi-udtalelser, at de såkaldte APV'er ikke skal tages særligt alvorligt, mener FOA. (Billede: Free/Colourbox)

Der må ikke opstå en skrøne om, at arbejdspladsvurderinger er papirnusseri, som stjæler noget af tiden med de ældre på plejehjemmene.

Tværtimod er det overordentligt vigtigt, at de såkaldte APV'er tages alvorligt. Det understreger Karen Stæhr, sektorformand for social- og sundhed i fagforeningen FOA.

- Det er rigtigt vigtigt for medarbejderne, at de har et arbejdsmiljø, hvor de trives. Så det er vigtigt, at man laver APV'erne, og at ledelsen tager dem alvorligt, siger hun.

Der har det seneste døgns tid været debat om de lovpligtige vurderinger.

I en bog fra 2010 fortæller ældreminister Thyra Frank (LA), at hun som forstander på plejehjemmet Lotte kopierede et andet plejehjems arbejdspladsvurdering for at slippe for de mange timers papirarbejde selv.

Ministeren har torsdag forklaret, at det var sagt med "et glimt i øjet".

- Jeg er ikke gået så højt op i papirer, det er ingen hemmelighed, men jeg har ikke begået dokumentfalsk.

- Hvorfor i alverden skulle jeg dog gøre det, spørger Thyra Frank retorisk i et skriftligt svar uden dog at komme ind på, hvorvidt hun står ved sine udtalelser om at have kopieret den lovpligtige arbejdspladsvurdering.

Udtalelserne viser, at der er et normproblem, mener Karen Stæhr.

- Ældreministeren signalerer i virkeligheden, at vi ikke skal tage det så alvorligt. Og det er bekymrende og en skam, at man ikke fra ministerens side lægger lidt mere vægt på, hvor vigtige APV'erne er, siger hun.

Det er sektorformandens indtryk, at vurderingerne generelt bliver brugt.

- Vi skal bruge den nødvendige tid på det, for vi skal tage medarbejdernes arbejdsmiljø alvorlig, siger Karen Stæhr.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx