15/11-17 13:01; Opdateret: 15/11-17 13:42

Kristian Jensen åbner døren for flere hjemsendelserKristian Jensen åbner døren for flere hjemsendelser

Danmark har interesse i, at folk vender tilbage til hjemlandet, mener finansminister, der åbner for DF-krav.

storybild

København. Danmark har en forpligtelse til at hjælpe folk, der er i nød.

Men Danmark har også en interesse i, at folk vender tilbage til deres hjemland, hvis det bliver vurderet, at forholdene reelt har ændret sig til det bedre.

Sådan siger finansminister Kristian Jensen (V) efter de seneste finanslovsforhandlinger onsdag. Her var udlændinge- og retsområdet på dagsordenen.

Dermed åbner han for, at flere udlændinge, der har midlertidig opholdstilladelse i Danmark, skal sendes tilbage til det land, de kommer fra, frem for at de får forlænget opholdet og bliver integreret i Danmark.

- Vi skal yde støtte og hjælp og give asyl til mennesker, hvis der er forfærdelige forhold i deres hjemland.

- Men hvis forholdene forandres, så skal deres status i Danmark selvfølgelig også forandres. Det er meget relevant at kigge på, siger Kristian Jensen.

Finansministerens åbne dør kommer, efter Dansk Folkeparti længe har ønsket, at man i stedet for at forsøge at integrere udlændingene sigter efter at få dem sendt tilbage til deres nærområder hurtigst muligt.

Det lagde DF-formand Kristian Thulesen Dahl også vægt på efter onsdagens forhandlinger.

- Lige nu handler det tilsyneladende om integration, integration, integration. Der har vi sagt til regeringen, at vi skal have det drejet over til at handle mere om hjemsendelser, siger Thulesen Dahl.

Kristian Jensen lægger op til, at der i den kommende finanslov kan blive tilført flere ressourcer til området.

- Vi har kunnet se, at flere sager er blevet vurderet den seneste tid.

- Men spørgsmålet er, om der er ressourcer nok til at gennemføre en tilstrækkelig vurdering, siger Kristian Jensen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx