Af Jonas Vester - 31/12-17 13:54

Derfor er danskerne pludseligt blevet dummereDerfor er danskerne pludseligt blevet dummere

Nyt studie viser, at danskerne bliver dummere efter årtier med stigende intelligens. Forklaringen skal muligvis findes i folkeskolen.

storybild

Efter årtier med en konstant opadgående kurve falder intelligensniveauet i de skandinaviske lande, inklusiv Danmark. Det viser et nyt studie fra en af de førende forskere inden for måling af intelligenskvotient (IQ), new zealandske James Flynn, som netop er blevet udgivet i tidsskriftet Intelligence. ARKIVFOTO: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2017. (Billede: Jens Nørgaard Larsen)

Efter årtier med en konstant opadgående kurve ser det nu ud til, at intelligensniveauet falder for første gang nogensinde. I hvert fald i de skandinaviske lande, inklusiv Danmark.

Det viser et nyt studie, der er gennemført af en af de førende forskere inden for måling af intelligenskvotient (IQ), new zealandske James Flynn, og som netop er blevet udgivet i tidsskriftet Intelligence.

I Danmark vendte den positive udvikling tilsyneladende i 1998, efter perioden 1988-1998 havde budt på en gennemsnitlig fremgang på 0,135 IQ-point. Efterfølgende faldt intelligenskvotienten med 0,215 IQ-point pr. år frem til 2004. Samme udvikling ses i Norge, og endnu værre står det til i Finland.

Studiet viser også, at færre nordmænd og danskere rammer topniveauet inden for eksempelvis rumlig og sproglig intelligens, og ifølge Flynn kan noget af forklaringen findes i skolen.

»Vi har set, at skolearbejdet er mindre krævende i mange lande, og at eleverne bruger mindre tid på læsning og lektier,« siger han til det svenske magasin Forskning & Framsteg ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Danmark:

1988-1998: 0,135

1998-2004: -0,215

Over en 30 år periode (hvis udviklingen fortsætter): -6,48

Norge:

1977-1993: 0,17

1993-2002: -0,22

Over en 30 år periode (hvis udviklingen fortsætter): -6,5

Finland:

1988-1997: 0,43

1997-2009: -0,25

Over en 30 år periode (hvis udviklingen fortsætter): -7,48

Kilde: James Flynn, »IQ decline and Piaget: Does the rot start at the top?«

Mangler toppen

Den udlægning er Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker ved VIA University College, langt hen af vejen enig i.

»Når vi måler os med andre lande, f.eks. gennem PISA-undersøgelserne, så er der en tendens til, at vi mangler toppen herhjemme, vi mangler de superdygtige. Det er bl.a. det, vi har diskuteret i mange år i skoledebatten; at vi har haft en skole for den store mellemklasse,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Med inklusionsloven fra 2012 og skolereformen, der trådte i kraft i 2014, er der kommet mere fokus på de svageste elever. Sådanne reformer skal have tid til at virke, og derfor er det ikke sikkert, at udviklingen vil vende de næste mange år, siger Andreas Rasch-Christensen.

»I de senere år har vi fokuseret på de svageste elever, fordi vi ved, at det samfundsøkonomisk er rigtig dyrt, hvis vi ikke får løftet dem. Men det har så også betydet, at vi måske har glemt de dygtigste elever. Det er muligvis det, der slår igennem,« siger han.

Presset på tid

Skal folkeskolen blive bedre til at løfte særligt de dygtige elevers niveau, kræver det flere ressourcer til at lave differentieret undervisning, fastslår Andreas Rasch-Christensen.

»Det lyder simpelt, men det er bare svært i praksis, og ofte bliver de stærkeste elever overladt til sig selv. De får at vide, at de skal bruge lidt mere tid på deres opgave eller de får ekstra opgaver, der ikke rykker deres faglige niveau. Lærerne er pressede, og har man et vist antal elever med faglige udfordringer, så er det dem, man fokuserer på. Det er ikke, fordi lærerne ikke vil eller kan hjælpe de dygtige, de har bare ikke tid,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Den new zealandske forsker James Flynn har selv lagt navn til det fænomen, Flynn-effekten, der beskriver, hvordan resultaterne i diverse intelligenstest forbedres for hver generation. Fænomenet har i gennemsnit betydet en stigning på tre IQ-point pr. årti siden 1950erne.

Forskerne har forklaret effekten med bedre ernæringsmuligheder og bedre uddannelse for nye generationer. I en række vestlige lande er effekten dog stagneret de senere år, muligvis fordi velstandsniveauet og uddannelsesniveauet ikke er steget mærkbart.

I Danmark har lektor Thomas Teasdale fra Institut for Psykologi ved Københavns Universitet dokumenteret Flynn-effekten via den intelligenstest, som unge mænd tager til session ved forsvaret. Forsvaret har benyttet samme test siden 1957, og Teasdales forskning har vist, at intelligenskvotienten hos danske 18-årige steg markant op gennem 60'erne, 70'erne og 80'erne og med mindre stigninger frem til 1998. Herefter vendte udviklingen, og frem til 2004 faldt intelligenskvotienten i gennemsnit med 1,5 point sammenlignet med perioden 1988-1998.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mand faldet over bord: Kæmpe...
bt.dk
Godsejer stævner kommune for højt...
bt.dk
19-årige Daniel deltog i druk og...
bt.dk
Verdenskendt popstjerne deler frækt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx