Af - 16/09-13 11:41

Ny viden kan smadre kræftceller i fremtidenNy viden kan smadre kræftceller i fremtiden

Forskere fra Københavns Universitet har gennemskuet et sukkermolekyles onde rolle i væksten af kræftceller. Opdagelsen er en vigtig brik i udviklingen af en fremtidig kur mod sygdommen.

storybild

Strålebehandling er et af midlerne mod kræft. Nu har forskere gjort en opdagelse, der kan blive et væsentligt pejlemærke i kampen for at finde det ultimative våben mod sygdommen. (Billede: Polfoto/arkiv/Finn Frandsen)

Der gøres hele tiden små, men vigtige skridt inden for kræftforskningen.

Nu har forskere fra Københavns Universitet taget et af dem sammen med en forskergruppe fra Singapore.

En særlig slags sukkermolekyler - de såkaldt forkortede O-glykaner - er specielt udbredte i kræftceller. Derfor har den proces, hvor de hæfter sig på proteiner i kroppens celler, længe været i forskeres søgelys.

LÆS OGSÅ: Syv ud af 10 er vaccineret mod livmoderhalskræft

Nu har forskere så fundet ud af, at sukkermolekylerne (O-glykanerne) ikke blot er til stede, men faktisk også spiller en grim rolle. De får nemlig kræftcellerne til at vokse.

Catharina Steentoft, der er ph.d.-studerende ved Copenhagen Center for Glycomics er én af de forskere, der har gravet opdagelsen frem. Hun siger:

- Det her er en del af, hvordan vi kommer videre i kampen mod kræft. I det øjeblik man ved, at en proces er vigtig for kræftens udvikling, så kan man begynde at overveje, hvordan man kan påvirke processen, så cancercellen ikke kan udnytte den, siger hun, men understreger også, at der er langt fra grundforskning til at eventuelle behandling kan sættes i værk.

LÆS OGSÅ: Kræftsyg 5-årig dreng fik stjålet alt på hospitalet

At sukkermolekylerne (de forkortede O-glykaner) ikke blot til stede i kræftceller, men også får dem til at sprede sig aggressivt er vigtig viden i udviklingen af det ultimative våben mod kræft.

- Det er et ret stort fremskridt. Det giver os jo en ny forståelse af noget, vi har arbejdet med i mange år, en funktionel forståelse, og det guider hele forskningsfeltet til, hvoran vi skal gribe det an i fremtiden, siger Catharina Steentoft.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Årets hidtil dyreste hussalg: Så...
bt.dk
Randers overlever i Superligaen efter...
bt.dk
Lamslået over Skats direktør-finte:...
bt.dk
Arriva efter Støjbergs...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx