Af Jes Dorph-Petersen - 13/05-18 12:16

Jes Dorph kommer med indrømmelse: 'Nu får jeg tre millioner danskere på nakken'Jes Dorph kommer med indrømmelse: 'Nu får jeg tre millioner danskere på nakken'

Han har en klar opfordring.

storybild

Mens I andre fræser forårskåde rundt i sol og sandaler, sidder jeg i disse dage indendørs på kølige klapsæder i Herning og København. Det er sjovere end stranden at kigge på polstrede mænd med skøjter og stave, der drøner rundt på en firkant af is i kamp om en otte centimeter bred vulkaniseret gummiklump.

Og selvom jeg muligvis får Preben Elkjær og tre millioner andre på nakken, vil jeg med denne stærkt subjektive klumme skrevet dagen efter Danmarks mageløse 3-2 sejr over Finland, opfordre alle sportsidioter til at se mere ishockey. Og mindre fodbold. Vi har godt af det. For verdens populæreste boldspil trænger til at revurdere sig selv. Måske kan ishockey inspirere.

Jes Dorph-Petersen med sin ven Lars.

Siden jeg var knægt, har jeg elsket spillet, der med pavens ord er det vigtigste af alt det, der er ligegyldigt. Men fodbold er desværre blevet en krukke- og brokkesport. Lige modsat ishockey, som udståler respekt, ydmyghed og glæde.

Det mest irriterende er fodboldspillernes forlorne forhold til retfærdighed. De kaster sig konstant ned i græsset for at snyde sig til frispark og straffespark. Og omringer dommeren med skrål og løftede pegefingre for - som surmulende stjerner i en skolekomedie - at vise hele verden, at manden med fløjten har begået et justitsmord. Efterhånden går 60 procent af spilletiden med brokkerier, simulerede skader og andre overlagte fupforsøg fra unge millionærer i korte bukser og pomadehår.

Ritualerne fortsætter efter kampen. Så stiller både træneren og spillere fra det tabende hold sig op foran tv-kameraer og kræver fotoceller på målstregen og fladskærme på sidelinjen. De føler sig nemlig snydt for et hjørnespark af den samme dommer, de lige har forsøgt at manipulere til at lave fejl i alle kampens 90 minutter. Det er en dobbeltmoral, man godt kan blive lidt træt af.

Ishockeyspillere til gengæld er hårde og kontante, men anderledes ærlige. De tænder ind imellem af i en 10 sekunders nævekamp, som ligner en klappeleg mellem berusede Teletubbier. Men bagefter skøjter de pænt ud og sætter sig to minutter i straffeboksen og tygger på tandbeskytteren. Mange tror, ishockey er en blodig bøllesport, men faktum er, at spillerne respekterer dommerne og sjældent prøver at snyde og brokke sig.

Mentalitetsforskellen smitter tilsyneladende af på tribunerne. Fodboldkampen mellem FCK og Brøndby i søndags i Parken var pakket ind i dårlig stemning og aggression. Politi, kanonslag og stålhegn mellem fangrupperne. Tre dage efter var der fest, farver og fælleskab, da Finland fik klø på isen i Boxen.

Jeg sad selv sammen med min ven Lars i en klynge af 10.000 danskere, finner og andre nationaliteter iført gratis og dejligt grimme pap-hjelme fra SKODA. Der var så fredeligt, at politiet bagefter sagde følgende: 'Døgnrapporten er tom – helt tom.' Vi opførte os ganske enkelt ordentligt.

Og så lige denne klummes visuelle leverstød til fodbolden: Vi vil med sikkerhed aldrig se ishockeystjernerne Frans Nielsen og Oliver Björkstrand iført orange, mintgrønne eller lyserøde skøjter. De er heldigvis altid sorte med en hvid kant som maksimal pynt. Så kan I lære noget om god stil, Ronaldo og Bendtner.

Men når VM slutter med finalen næste søndag i Royal Arena, skal jeg igen ud på stadion for at nyde fodboldspillet og hyggebrokke mig over dommeren.

Indtil da kan jeg sagtens forstå dette citat, jeg fandt på en canadisk ishockey-side:

»Jeg ville bedre kunne lide fodbold, hvis banen var mindre - der var færre spillere – og det foregik på is – med en puck.«

Jes Dorph er ulønnet ambassadør for VM i hockey, der afgøres i disse dage.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Verdensstjerne i nødråb for dansk...
bt.dk
Danske sygehuse slår fast: Det gode...
bt.dk
Udenrigsministeriet advarer danskere...
bt.dk
Bilist kørte over for rødt: Mor med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx