02/09-14 06:15

Ny skatteminister havner i opgør om boligskatNy skatteminister havner i opgør om boligskat

Flere borgerlige partier vil gå hårdt til ny skatteminister, når der skal forhandles om ejendomsvurderinger.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Torsdag i næste uge får over to millioner danske boligejere et afgørende fingerpeg om, hvordan Skat fremover vil vurdere værdien af deres bolig.

På et pressemøde på Nationalmuseet i København vil formand for regeringens ekspertudvalg, Peter Engberg Jensen, fremlægge udvalgets bud på, hvordan de udskældte ejendomsvurderinger kan gøres mere præcise.

Engell: Ny skatteminister får ingen stor rolle
Engell: Ny skatteminister får ingen stor rolle

Og dermed stiger arbejdspresset på Danmarks nye skatteminister Benny Engelbrecht (S) for alvor.

Den enkelte boligejers udgifter til både ejendomsværdiskat og grundskyld bliver beregnet med udgangspunkt i de offentlige ejendomsvurderinger. Store vælgergrupper har dermed en økonomisk interesse i det ellers meget tekniske arbejde med at indrette et ny vurderingssystem.

Her er Danmarks nye skatteminister
Her er Danmarks nye skatteminister

Samtidig er man både i rød og blå blok ved at ruste sig til et skatteopgør frem mod næste valg.

Peter Engberg Jensen har tidligere fastslået, at selvom det nye system vil blive væsentlig bedre end det gamle, så vil der også fremover være betydelige usikkerheder.

Det kan blive et af flere omdrejningspunkter for de politiske forhandlinger. Liberal Alliance vil møde op til forhandlingerne med et krav om et forsigtighedsprincip, så boligejerne ikke kommer til at betale mere end de skal:

- Er der en usikkerhed omkring ejendommens værdi, skal den hellere vurderes for lavt end for højt, siger Liberal Alliances skatteordfører Ole Birk Olesen og tilføjer:

- Når man har fundet den realistiske pris, kan man trække fem til 10 procent fra for at sikre, at vurderingen ikke overstiger den virkelige pris.

Skat presses af tusinder af nye sager med fejl
Skat presses af tusinder af nye sager med fejl

Både Liberal Alliance og De Konservative vil samtidig have et opgør med den stigende grundskyld:

- Hos mange familier er der utryghed, fordi man får stigende grundskyldsvurderinger. Man låser hele boligmarkedet fast på den måde, siger skatteordfører Brian Mikkelsen (K), der ønsker at fastfryse grundskylden.

Hos Venstre - der lige nu står til at overtage regeringsmagten ved det kommende valg - er man mere forsigtig.

- Det afgørende er, at vi får nogle vurderinger, som folk kan nikke genkendende til. Det er første skridt, siger skatteordfører Torsten Schack Pedersen.

Ministerium fastholdt fejlbeskatning af ejendomme
Ministerium fastholdt fejlbeskatning af ejendomme

Benny Engelbrecht skal som ny skatteminister have afsluttet forhandlingerne, så de nye ejendomsvurderinger kan blive offentliggjort i foråret 2016.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Traditionsklub tilbage i Superligaen...
bt.dk
Pippa Middleton stjal billedet til...
bt.dk
Tidligere skovrider med...
bt.dk
Medie: Prins Charles fik gæster til...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx