Af Bodil Jessen - 11/10-17 09:33

Flere lærere udsættes for vold: 'I løbet af den første uge tager han mig på mine bryster'Flere lærere udsættes for vold: 'I løbet af den første uge tager han mig på mine bryster'

Hver femte skolelærer bliver udsat for vold på arbejdspladsen i løbet af et år, og antallet er stigende. Heidi Reichertz havde kun været lærer i et enkelt år, da hun blev en del af den statistik.

storybild

Heidi Reichertz er lærer og er blevet slået, sparket, truet, stukket med en blyant og har fået kastet mad på sig. Hun har valgt at stå frem med sin historie, fordi hun føler, at skolelærerne ikke får nok respekt for det arbejde, de udfører (Billede: Søren Bidstrup)

I 2010 blev lærer Heidi Reichertz fra Næstved bedt om at starte en ny 1. klasse op på den skole, hun dengang arbejdede på. Hun fik at vide af børnehaveklasselæreren, at en af drengene havde »udfordringer«.

»Jeg vælger at gå ind i det med et åbent sind. Nogle gange sker der utroligt meget med børnene, når de skifter fra børnehaveklasse til 1. klasse. Det er, som om de modnes med opgaven.«

Men drengen havde ikke gået længe i 1. klasse, før han lagde beslag på Heidi Reichertzs opmærksomhed.

»I løbet af den første uge tager han mig på mine bryster og truer både mig og min kollega. Det var møgubehageligt. Jeg bryder mig ikke om, at man render og tager på mig i skolen, og det er ikke naturligt, at en dreng på seks-syv år har den adfærd,« fortæller hun.

Det var kun begyndelsen. Hen over efteråret eskalerede det, fortæller Heidi Reichertz, der på det tidspunkt kun havde været uddannet lærer i et år.

»Han er konstant truende. Han lytter ikke til os, men gør, som det passer ham. Han tager sin blyant og stikker mig hårdt i bagdelen, når der er noget, der ikke passer ham, og han hiver gammel mad op af skraldespanden og smider det på mig. Til sidst kunne jeg ikke klare det, og så gik jeg til min ledelse for at få hjælp.«

Netop ledelsens reaktion skulle senere vise sig at være den største skuffelse for Heidi Reichertz. I første omgang fik hun at vide, at ledelsen ville hjælpe hende og observere drengens opførsel.

»Det gjorde de også, men kun en time en enkelt dag. Det var alt.«

Drengen fortsatte med at slå, true og stikke med blyanter. Heidi Reichertz måtte flere gange ringe til kontoret for at bede om hjælp.

Læreres voldsrapporter kan skyldes utilfredshed

 

Heidi Reichertzs historie er desværre ikke enestående. Tal fra Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at der er en signifikant stigning i andelen af lærere, der udsættes for vold i helt almindelige folkeskoler. I 2016 angav 19,3 procent af de adspurgte lærere, at de havde været udsat for vold på arbejdspladsen inden for det seneste år, mens den tilsvarende andel i 2012 var 13 procent.

Udviklingen får nu undervisningsminister Merete Riisager (LA) til at nedsætte en arbejdsgruppe, der blandt andet skal udarbejde en dybdegående undersøgelse blandt lærerne. Undersøgelsen skal analysere, hvordan og hvorfor volden og truslerne opstår.

På de arbejdsmedicinske klinikker i Region Midtjylland forsker de i vold på arbejdspladsen, og professor Johan Hviid Andersen, er slet ikke sikker på, at der reelt er flere voldsepisoder. Det kan være, at lærerne er blevet mere tilbøjelige til at rapportere om vold.

»Generelt falder volden i samfundet - også blandt yngre mennesker, men på nogle arbejdspladser ser vi samtidig en stigning i selvrapporterede voldstilfælde disse år. Stigningen på skolerne kan skyldes, at der er blevet mere opmærksomhed om det, og lærerne derfor er blevet mere tilbøjelige til at rapportere voldsepisoder. Skolelærernes forhold er altid lidt kontroversielle, og man kan ikke vide, hvor meget af stigningen der skyldes en generel utilfredshed med den ny skolereform og lærernes arbejdsforhold,« siger Johan Hviid Andersen, der dog også tilføjer, at inklusionen i disse år kan spille en rolle.

Skoleledernes formand Claus Hjortdal mener, at inklusionen er en del af forklaringen på de flere voldstilfælde.

»Vi har fået flyttet nogle af voldsepisoderne fra specialskolerne ind i den almindelige skole. Det er meget vigtigt, at lærere og pædagoger er uddannede til at håndtere børn med særlige behov, og at pengene følger med børnene. Pengene fulgte oprindeligt med, men de er siden blevet sparet væk i generelle besparelser i økonomisk pressede kommuner,« siger Claus Hjortdal, der også peger på, at den længere skoledag vil øge risikoen for, at vold opstår.

 

Syg, skilt og fyret

 

Det gik helt galt til juleafslutningen. Det var den 21. december, og Heidi Reichertzs klasse skulle se Far til Fire-filmen »Til julebal i Nisseland«.

»Vi beder drengen om at sætte sig ned, men det vil han ikke. Det gentager sig nogle gange. Han gider ikke høre på mig, og til sidst vælger jeg at gå ud med ham. Det bliver han sur over, han truer mig og begynder at slå og sparke mig. Han går helt amok. Jeg prøver at fastholde ham, mens jeg råber ind af døren til min kollega, at hun skal ringe efter hjælp,« fortæller hun.

Drengen blev sendt hjem sammen med sin søster, og Heidi Reichertz fortsatte med at undervise. Det næste, hun husker, er, at hun er derhjemme. Hun kan overhovedet ikke huske, at hun er kørt 30 kilometer i bil for at komme hjem.

»Jeg ser, at mine ben er fulde af mærker efter spark. De ser forfærdelige ud.«

I juleferien hvirvlede tankerne rundt i hovedet på hende, og hun havde det stadig skidt, da hun vendte tilbage til skolen efter ferien. Drengen var blevet sendt til udredning på en specialskole, og ledelsen ville gerne have, at Heidi Reichertz skulle besøge ham på specialskolen en gang om ugen, så det ville være lettere for ham at vende tilbage til skolen igen.

Det nægtede hun.

Kort efter var hun til MUS-samtale, hvor hun fortalte, at hun havde det »ad helvede til«. Hun fortalte også, at hun følte, at ledelsen ikke havde hjulpet hende med at håndtere drengen. Hun savnede, at de lyttede, handlede og tog ansvar. Lederen svarede, at de gerne ville hjælpe, men at de også havde andet at lave.

Heidi Reichertz fik bevilget samtaler med en psykolog fra Falck Health Care.

»Da jeg begyndte at snakke med psykologen, væltede hele læsset. Jeg kollapsede fuldstændig og blev sygemeldt med stress og depression et halvt år. Hele mit liv blev vendt på hovedet i den periode.«

Mens Heidi Reichertz var syg, blev hun skilt. Hun mener selv, det kan skyldes den belastning, hun var ude for, og som havde gjort hende syg. Det sled voldsomt på parforholdet. Mens hun var sygemeldt, blev hun fyret som led i en nedskæringsrunde på skolen, hvor flere andre lærere også blev afskediget.

»Det var faktisk en lettelse. Jeg kunne ikke holde ud at tænke på, at jeg skulle tilbage til den skole igen.«

»TIl sidst forsøgte jeg bare at overleve«

 

I dag arbejder Heidi Reichertz på nedsat tid på en skole i Næstved. Hun er blevet glad for at være lærer igen, men hun kan ikke længere arbejde på fuld tid.

»Det kan mit hoved ikke længere rumme. Sådan vil det være fra nu af og til evig tid, og jeg har lige fået afslag på erstatning fra Arbejdsskadestyrelsen.«

Fra tid til anden tænker hun på, hvad der forårsagede hendes sammenbrud, og hvad der kunne have forhindret det.

»Vi får børn i folkeskolen, som ikke passer ind i almindelige skoler. Det er både synd for dem og for os lærere, og det er i høj grad også synd for de andre børn. Jeg har tit tænkt på, at mine elever i den 1. klasse ikke fik lært det, de skulle, fordi jeg skulle bruge så meget opmærksomhed på at håndtere den voldelige dreng. Til sidst forsøgte jeg bare at overleve, og jeg brugte al min energi på at ligge og plaske febrilsk i vandoverfladen for at ikke at drukne.«

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx