Af - 03/01-14 07:41

Stenkast tvinger buslinje til ruteændringStenkast tvinger buslinje til ruteændring

Syv episoder med stenkast får nu konsekvenser i Aarhus.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)


Har du oplevet stenkast på buslinje 3A? Så kontakt os på mail eller SMS 1204(koster alm. sms-takst) skriv mx efterfulgt af besked

Den populære buslinje 3A i Aarhus ændres nu efter flere uheldige episoder, hvor busser er angrebet ved Tilst Skolevej af stenkastende gerningsmænd.

Politichef: Vanvittigt at angribe betjente med sten
Politichef: Vanvittigt at angribe betjente med sten

Siden den 22. december sidste år har buslinjen været udsat for syv episoder, hvilket blandt andet har medført, at en chauffør er ramt på skulderen af en sten, mens en anden chauffør har fået glassplinter i ansigtet.

Det skriver JP Aarhus.

- Vores chauffører er blevet utrygge ved at køre ruten. Det er farligt for både dem og vores kunder, når ruderne bliver smadret, siger buschef ved Aarhus Sporveje Frits Vittrup til avisen.

Derfor blev der torsdag afholdt krisemøde mellem Aarhus Sporveje, der står for buskørslen, Østjyllands Politi og en SSP-repræsentant. Aarhus Kommune udeblev fra mødet, hvor man ikke fandt en løsning på problemet, da dens ansatte stadig var på ferie.

Vollsmose: Mindst  20 personer kastede sten mod politiet
Vollsmose: Mindst 20 personer kastede sten mod politiet

I næste uge vil man afholde endnu et møde.

- Før vi igen kører den oprindelige rute, skal jeg være overbevist om, at de tiltag man agter at gøre, skaber tryghed hos mig og vores chauffører. Det hele afhænger altså af de tiltag, vi får præsenteret i næste uge, fastslår Frits Vittrup over for JP Aarhus.

Fra Analystvej køres der efter omlægningen til venstre ad Viborgvej frem til rundkørslen, hvor der svinges til højre ad første frakørsel ad Tilst Vestervej til Endestationen.


Har du oplevet stenkast på buslinje 3A? Så kontakt os på mail eller SMS 1204(koster alm. sms-takst) skriv mx efterfulgt af besked

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx