Af Ritzau - 18/05-17 21:51

Indvandrerbørn halter bagud med halvandet år i skolenIndvandrerbørn halter bagud med halvandet år i skolen

En Pisa-undersøgelse viser, at børn med indvandrerbaggrund fagligt halter efter etnisk danske børn.

storybild

Arkivbillede. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) erkender, at indsatsen ikke har været god nok, og at forskelle mellem indvandrerbørn og deres etnisk danske klassekammerater er "alarmerende store". (Billede: Scanpix/Linda Kastrup)

Børn af indvandrere halter efter etnisk danske børn, når det gælder det faglige niveau i skolerne.

Det viser en Pisa Etnisk-undersøgelse, som fokuserer særskilt på de 15-16-årige indvandrerelevers præstationer i 2015.

Det skriver både Jyllands-Posten og Berlingske fredag.

Undersøgelsen viser samtidig, at det ikke er en fordel for indvandrerbørn at være født og opvokset i Danmark.

Børn, der først kommer til landet på et senere tidspunkt, klarer sig lige så godt som børn, der er født og har haft hele deres opvækst og skolegang her i landet.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) erkender, at indsatsen ikke har været god nok, og at forskelle mellem indvandrerbørn og deres etnisk danske klassekammerater er "alarmerende store".

- Vi har haft en illusion eller en forhåbning om, at skolen kunne løse alle de udfordringer i forhold til integration, og at den kunne gøre det relativt hurtigt.

- Det kan vi desværre ikke længere fortælle os selv. Vi kan ikke nøjes med kun at se hen på skolen, siger hun til Berlingske.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) lægger op til en diskussion om, hvorvidt der skal indføres kvoter for at stoppe "ghettoskoler", hvor fagligheden er lav.

- Vi flytter aldrig de tosprogede børn i skolen, hvis de udelukkende går i et andet miljø, taler arabisk i hjemmet, og forældrene i langt højere grad er arbejdsløse, siger Inger Støjberg til Jyllands-Posten.

Hun mener, at hvis kommunerne ikke vil fordele tosprogede børn ud på flere skoler, må Folketinget gennemtvinge kvoter.

I dag er over hver tiende elev i folkeskolen tosproget, og på flere skoler ved Aarhus, Odense og København er andelen over 90 procent.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx