24/03-18 14:45; Opdateret: 24/03-18 16:18

Ejer sigtet efter fund af livløse køer på ubeboet øEjer sigtet efter fund af livløse køer på ubeboet ø

En person har fundet ti døde køer på øen Dybsø i Karrebæksminde Bugt. Årsagen til dyrenes død er ukendt.

storybild

Adskillige døde køer er lørdag fundet på øen Dybsø ved Sydsjælland. Scanpix/Axel Schütt/arkiv

Næstved. En gruppe køer lå mistænkeligt stille på Dybsø, da en borger lørdag morgen rettede blikket mod den ubeboede ø i Karrebæksminde Bugt.

Han sejlede derfor over til øen og anmeldte siden 16 døde køer til politiet. Det fortæller vagtchef Bo Georg Petersen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, der ifølge TV Øst efterfølgende opdaterede antallet til ti døde køer.

Politiet blev tilkaldt klokken 9.30 og tog derefter ud til øen sammen med en dyrlæge og køernes ejer. Årsagen til dyrenes død er endnu ukendt.

- Vi har oprettet en dyreværnssag, og så er det op til dyrlægen at undersøge, om der er tale om misrøgt, siger Bo Georg Petersen.

Vagtchefen kan ikke oplyse, hvornår ejeren sidst har tilset sine dyr, og hvor længe dyrene har været livløse.

- Men jeg kan oplyse, at ejeren er blevet sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven. Jeg kan dog ikke gå i detaljer, før vi har rapporten fra dyrlægen, siger Bo Georg Petersen til TV ØST.

Han tilføjer, at man sammen med de ti døde køer fandt en kalv, som blev aflivet.

Der er offentlig adgang til Dybsø, som er 1,34 kvadratkilometer stor. Øen er fredet og er en del af vildtreservatet Dybsø Fjord.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kendt hotelkædes filial skal betale...
bt.dk
Fie Laursen flyttet sammen med...
bt.dk
En af verdens bedste fodboldspillere...
bt.dk
Dansk musiker vil være 'X...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx