Af Simon Boas - 21/10-17 18:07

Mand forsøgt dræbt i supermarked Mand forsøgt dræbt i supermarked

En mand er blevet stukket ned i et supermarked nær Aalborg.

storybild

(Billede: Rasmus Skaftved)

Lørdag eftermiddag er en mand blevet stukket ned med en kniv i den nordjyske by Suldrup nær Aalborg,

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

'Kl. 1519 modtog Nordjyllands Politi via 112 melding om, at en mand var blevet stukket med kniv i en købmandsforretning i Suldrup,' skriver de og tilføjer:

'Det viste sig, at det var forretningens indehaver, en  55-årig mand, der var blevet stukket flere gange med kniv af en 20-årig mand, der kom ind i forretningen og tilsyneladende umotiveret gik til angreb på købmanden. To kunder  i butikken overmandede gerningsmanden, der blev tilbageholdt, indtil politiet nåede frem.'

Den forurettede blev efterfølgende kørt i ambulance med politieskorte til Aalborg Universitetshospital. Hans tilstand betegnes af politiet som 'alvorlig'.

Nordjyllands Politi kan ikke oplyse yderligere om motivet.

Metroxpress' mand på stedet oplyser, at parkeringspladsen foran butikken i øjeblikket er afspærret af politiet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx