Af - 04/12-13 11:45

Voldborg: Denne storm bliver helt anderledesVoldborg: Denne storm bliver helt anderledes

Stormen i morgen bliver helt anderledes end både orkanen fra 1999 og oktober-stormen fra i år

storybild

Billedet her er fra Henrik Voldborgs 75-års fødselsdag (Billede: Polfoto)

Når Danmark i morgen bliver blæst omkuld af den nært forestående storm, bliver det netop hele Danmark, der bliver ramt og ikke kun dele af landet.

DMI: Stormen kommer hurtigere end ventet
DMI: Stormen kommer hurtigere end ventet

Det fortæller vejr-ikonet Henrik Voldborg, der var meteorolog på DR fra 1963 til 2001, til mx.dk.

- Der er den forskel, at hele landet bliver ramt af stormen. Ved orkanen i 1999 og stormen i oktober i år gik lavtrykket ind over Midtjylland sådan, at det var stort set vindstille i Nordjylland, mens det rasede længere sydpå, siger Henrik Voldborg og fortsætter:

DMI om vild vinterstorm: Pas på!
DMI om vild vinterstorm: Pas på!

- Den her er anderledes. Lavtrykscentret går nord om Danmark. Så hele landet får storm, og den varer lidt længere.

Henrik Voldborg er i dag 77 år og har efterhånden været på pension i et dusin år. Men interessen for vejret er lige så stor, som den altid har været.

Sådan forbereder du dig på stormen
Sådan forbereder du dig på stormen

- Det har været min hobby siden jeg var ti år. Det er det stadig. At det ind i mellem også har været mit arbejde er kun dejligt, siger han og fortæller, at han holder sig opdateret:

- Jeg har hjemmesiderne og DMI, og jeg kan komme ind i diverse modeller. Jeg starter gerne om morgenen, og hvis det er rigtig spændende så følger jeg meget med i løbet af dagen. Det vil det nok blive til i morgen, siger han og giver mx.dk's læsere en vejrudsigt:

- Det begynder ved middagstid. Afhængig af hvilken model man følger, er der en eller to kulminationer. Det mest sandsynlige er, at vi får en sydvestlig storm i morgen over hele landet.

- Senere går vinden over i nordvest, og så tiltager den, så vi får vindstød op til orkan-styrke. Det kulminerer nok senest omkring midnat, men tager kun langsomt af i løbet af fredagen, så det vil også blive en meget blæsende dag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx