Af Ritzau - 05/12-16 10:24; Opdateret: 05/12-16 11:18

S fremsætter krav for samarbejde med regeringenS fremsætter krav for samarbejde med regeringen

Velfærdsbesparelser og højere pensionsalder for at give skattelettelser sker ikke med Socialdemokratiet.

storybild

S-formand Mette Frederiksen er parat til samarbejde med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og trekløverregeringen, men kun på visse præmisser. (Billede: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson)

Mette Frederiksen, Socialdemokratiets formand, er klar til "konstruktive forhandlinger" med den nye VLAK-regering.

Men kun på visse betingelser.

Det siger hun i forbindelse med en åbningsdebat i Folketinget, efter at den nye trekløverregering er trådt til.

- Vi er klar til konstruktive forhandlinger med regeringen. Men målet er vigtigt. Holder regeringen fast i velfærdsbesparelser og højere pensionsalder for at kunne give store skattelettelser, så må I gøre det selv.

- Vil I samarbejde om konkrete løsninger som at sikre et ordentligt dansk medlemskab af Europol, så er vi klar til det, siger Mette Frederiksen.

- Ligesom vi er klar til at forhandle om mere grundlæggende reformer. Men det skal være med det rigtige formål: et stærkere velfærdssamfund, flere private arbejdspladser og mere tryghed for danske lønmodtagere, siger Mette Frederiksen.

Ifølge Mette Frederiksen ønsker Socialdemokratiet et bredt samarbejde i Folketinget.

Det største oppositionsparti foreslår en vækstpakke, hvis formål er at skabe flere private arbejdspladser. Og hun ønsker en "fingrene væk"-reform for at udvikle velfærden.

Øvrige S-mærkesager er en stram udlændingepolitik, bedre integration, ændring i dansk EU-politik med fokus på rettigheder for lønmodtagere, bekæmpelse af skattesnyd, sikring af de ydre grænser og strengere straf for grove forbrydelser.

Mette Frederiksen langer desuden ud efter Liberal Alliance, som sammen med De Konservative er trådt i regering med Venstre. LA's politiske kovendinger er bemærkelsesværdige, mener hun.

- Broafgiften på Storebælt skal alligevel ikke afskaffes. Folkeskolereformen er ikke længere en katastrofe.

- Nu siger man ja til Europol. Og problemer på landets plejehjem - ja, det er nu ikke længere ældreministerens ansvar, siger Mette Frederiksen.

Regeringens plan med en offentlig vækst på 0,3 procent imponerer heller ikke Mette Frederiksen.

- I ved jo godt, at en offentlig vækst på 0,3 procent reelt ikke er vækst. Når vi bliver flere og ældre, så skal der bruges flere penge bare til at sikre det velfærdsniveau, vi har i dag, siger hun.

Debatten i Folketinget forventes at vare hele dagen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se interviewet: Frustreret Zorniger...
bt.dk
Alternativet-medlem sammenligner...
bt.dk
Ståle om sit hold: Ingen har dumpet
bt.dk
Silkeborg-manager efter drama:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx