Af Ritzau - 18/12-16 16:03

Politi skyder mod bil efter vanvidskørselPoliti skyder mod bil efter vanvidskørsel

En 40-årig mand kørte søndag så tovligt, at en politibetjent sprang for livet ved Slangerup i Nordsjælland.

storybild

Politifolk følte sig søndag formiddag nødsaget til at affyre deres tjenestevåben mod en 40-årig mand efter flere timers vanvidskørsel i Slangerup i Nordsjælland. (Billede: Free/Colourbox)

Politifolk følte sig søndag formiddag nødsaget til at affyre deres tjenestevåben mod en 40-årig mand efter flere timers vanvidskørsel i Slangerup i Nordsjælland.

Det oplyser vagtchef Ole Hestbæk fra Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Vi får en melding om, at en bil kører fuldstændig tåbeligt rundt. Blandt andet kører bilisten et vejskilt ned og fortsætter ufortrødent. Det rykker vi selvfølgelig ud til, siger Ole Hestbæk til avisen.

Da patruljevognen ankommer, påkører den 40-årige mand politiet.

- Den ene kollega må springe for livet, fordi han står foran patruljevognen. Han afgiver nogle skud mod bilens baghjul, men det har ingen effekt, for bilen fortsætter og påkører patruljevognen to gange, siger Ole Hestbæk.

Patruljevognen blev totalskadet, og det var derfor ikke muligt for politiet at eftersætte manden i første omgang. Men kort tid efter modtager Nordsjællands Politi endnu en anmeldelse om vild kørsel.

- Han er kørt ind i en villahave, hvor bilen er væltet. Da vi kommer frem, er han ikke i bilen, siger Ole Hestbæk til Ekstra Bladet.

Manden stjal en cykel fra bopælen og fortsatte sin flugt. Kort tid efter anholdes manden.

Han skal nu undersøges for alkohol og euforiserende stoffer.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Manden bag 90'er-fest: Det var...
bt.dk
Poul Madsen: Jeg har fortalt min...
bt.dk
Rørt kronprins Frederik hyldet på...
bt.dk
Det betyder Meghan Markles nye...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx