Af Maria Christine Madsen - 10/01-18 21:51

Efter 10 år væk fra DR: Nu vender populær tv-vært tilbageEfter 10 år væk fra DR: Nu vender populær tv-vært tilbage

Hun stoppede i sin tid for at blive selvstændig.

storybild

ARKIVFOTO af Paula Larrain. (Billede: Simon Læssøe)

Efter ti år væk fra public service-kanalen vender den 47-årige journalist Paula Larrain nu tilbage til DR.

Hvor man tidligere har kunnet se hende sidde foran kameraet i både DR Morgen og på TV Avisen vil man fremover kunne lytte til hendes stemme i radioen, hvor hun sammen med radiovært Anders Laugesen retter blikket mod 'De højere magter', som også er titlen på P1's nye program om tro og åndelighed.

Det skriver DR i en pressemeddelelse tirsdag.

I det nye program vil omdrejningspunktet være danskernes personlige erfaringer med tro og åndelighed - hvilket også er noget, Paula Larrain selv har erfaring med, da hun er troende.

»Min tro har været en integreret del af mit liv i mange år, og jeg både beder, mediterer og går i kirke. Det er fantastisk som journalist at skulle beskæftige sig med alt det, vi ikke kan bevise, men som vi kan blive ved med at spørge ind til,« siger hun i pressemeddelelsen og fortsætter:

»Som nyhedsjournalist er man vant til at skulle faktatjekke alting, men her lukker vi op for de store samtaler om livets uforklarlige mysterier, som folk går rundt og grubler over, og som vi kan være med til at sætte ord på. Det arbejde går jeg ind i med stor entusiasme.«

LÆS OGSÅ: Wozniackis bror forsvandt pludselig fra tv-skærmen: Nu får vi forklaringen

Udover at have arbejdet for DR tidligere har Paula Larrain blandt andet også været udenrigsjournalist på Berlingske Tidende.

Hun forlod DR i juni 2007 for at blive selvstændig.

'De højere magter' kan høres første gang den 23. januar på P1. Det bliver sendt tirsdage og søndage.

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx